Direktør: Det organiske affald er fyldt med værdier

INTERVIEW: Nord- og vestsjællandske kommuner leverer organisk affald til BioVækst A/S, hvor det genanvendes til biogas og gødning. Kilden til succes i virksomheden har været at satse på teknologisk robusthed, mener direktøren.

"Vi hiver energien ud af det organiske affald og hælder det over i et biogasanlæg, hvor det omdannes til biogas," fortæller Christian B.S. Christensen, administrerende direktør hos BioVækst A/S.

Biogassen bruges derpå til at lave varme og strøm. På længere sigt ønsker direktøren dog at udvide anlægget, så biogassen kan renses og puttes på naturgasnettet. Også efterspørgslen efter alternativer til de fossile brændstoffer i transportsektoren har vakt interessen hos direktøren.

"Biogassen omdannes lige nu til el og varme i en motor, men det er ikke den bedste måde at bruge det på. Den bedste måde er at bruge biogassen på naturgasnettet og til den tunge trafik," siger han og understreger, at brugen af biogas til den tunge trafik på sigt bliver afgørende, hvis Danmark skal nå sit mål om at reducere CO2-udledningen med 20 procent i 2020.

Login