DI: Det digitale Danmark må ikke miste pusten

Af Adam Lebech
Branchedirektør for DI Digital  

Danmark har i dag nogle af verdens bedste og billigste internetforbindelser. Det skal vi være stolte af. Men det betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage med armene over kors. 

Den teknologiske udvikling øger dataforbruget voldsomt. Allerede i 2020 forventes det globale dataforbrug at nå 25 gigabytes om måneden for hver eneste person på kloden.

Inden længe lanceres den næste generation af mobilt internet, 5G, der vil være med til at drive udviklingen af helt nye teknologier som selvkørende biler og Internet-of-Things.

I takt med at samfundet bliver mere og mere digitalt, bliver god mobil- og bredbåndsdækning i alle dele af landet samtidig helt afgørende.

Desværre er investeringsniveauet i den danske telebranche faldet betydeligt mere end i resten af Europa siden krisen. Uden bedre investeringsvilkår for telebranchen, risikerer vi derfor at miste vores digitale førerposition.

Når teleforliget skal genforhandles til efteråret, er det først og fremmest dén udfordring, som Folketingets partier skal forholde sig til.

Skab bedre dækning på markedsvilkår
Det nuværende teleforlig fra 1999 slår fast, at det er det private marked, som skal drive investeringerne i vores mobil-  og bredbåndsforbindelser. Den model har ført til, at Danmark i dag ligger nummer 1 i Europa, når det gælder mobildækning og nummer 4, når fastnetdækning tages med. Vel at mærke uden at skatteborgerne har skullet have penge op af lommen.

Alligevel er der i nyere tid kommet stadig flere eksempler på offentlig indblanding i markedet. Det gjaldt for eksempel lånepuljen på 100 millioner kroner til bredbånd i kommunerne i 2014, de 60 millioner kroner i støtte til bredbånd på Bornholm i 2015 og senest den statslige bredbåndspulje på 200 millioner kroner til udmøntning fra 2016 til 2019.

Flere kommuner har endda selv taget initiativ til at give støtte til bredbånd og kommunalt udbudt wifi, i konkurrence med private leverandører.

Det er en uheldig udvikling, for televirksomhederne vil ikke bruge flere penge på mobilmaster og fiberkabler, hvis de pludselig skal konkurrere med offentlig støttede projekter i de områder, hvor de selv har investeret.

Offentlige grænser bremser teleudvikling
Samtidigt er der politisk bestemte barrierer for, at televirksomhederne kan levere bedre dækning til de områder, hvor forbindelsen i dag halter.

Televirksomhederne oplever for eksempel ofte restriktioner for, hvor de må stille mobilmaster op og grave fiberkabler ned i kommunerne.

Derudover skal televirksomhederne betale det offentlige to gange, før man overhovedet er kommet i gang med at levere sin bredbåndsforbindelse. Først betaler de staten for tilladelse til at bruge de frekvenser, som indgår i det mobile bredbånd, og derefter skal de betale leje til kommunerne for at stille master op.

Det er penge, som i stedet kunne bruges til for eksempel at skabe bedre dækning og til at understøtte udrulningen af 5G i Danmark. Markedet vil nemlig også kunne levere dækning til tyndt befolkede egne, hvis frekvensmidlerne tages i brug og de lokale barrierer fjernes.

Kort sagt: Får vi et ambitiøst teleforlig, der styrker den danske markedsmodel, kan vi både sikre bedre dækning og fastholde Danmarks digitale førerposition.

debat@altinget.dk