Odense: Den største udfordring var tidshorisonten
KLIMATILPASNINGSDEBAT: I Odense Kommune inddrog man både borgere og politikere i planlægningen. Den sværeste del af arbejdet var tidshorisonten, skriver Carsten Emil Jespersen, biolog i Odense Kommune.
Biolog, Odense Kommune
Odenses grundlæggere forudså formentlig en lang række fordele i at placere byen netop der, hvor to af Fyns største vandløbssystemer løber ud i Odense Fjord.
I disse år, hvor skybruddene forekommer oftere og synes kraftigere, giver denne beliggenhed i landskabet imidlertid en række udfordringer. Disse udfordringer forstærkes af den måde, vi tidligere har håndteret vores vand på. Det åbne land er i udpræget grad drænet, og vores byer brolagt. Begge dele fungerer som "vandmotorveje", der leder vandet, uden særlig forsinkelse, til de laveste punkter i terrænet. I dette tilfælde Odense Fjord via Odense By.
Forhøjet vandstand komplicerer vandafledningen
På baggrund af forventninger om stigende havvandstand er Odense Fjord udpeget som en del af EU's oversvømmelsesdirektiv. Forventningen er, at vandstanden i fjorden vil være ca. 70 cm højere om 100 år. Dette udgør i sig selv et problem, men forventes også at komplicere vandafledningen fra det "floddelta", som Odense by må siges at være beliggende i.
På grund af ovenstående betragtninger har klimatilpasningsarbejdet et stort fokus i Odense Kommune. Dette på trods af at vi endnu ikke har været ramt af en rigtig "monsterregn".
Odense Kommune Klimatilpasningsplan blev udarbejdet i tæt samarbejde med det lokale vandselskab (Vandcenter Syd) og beredskabet som vigtig medspiller. Organiseringen af arbejdet var og er at karakterisere som udpræget tværfaglig.
Arbejdet med klimatilpasningsplanen har primært bestået i at tilvejebringe et nøjagtigt kortmateriale over oversvømmelsesrisikoen i kommunen. Til dette arbejde har vi haft stor glæde af, at vores vandselskab har et meget indgående kendskab til afvandingsforholdene i de kloakerede områder af kommunen.
Som resultat heraf er det nogle meget troværdige hydrologiske modeller, der ligger til grund for vores fremtidige prioritering af klimatilpasningsindsatsen. Inddragelse af borgerne og virksomheder i kommunen har bekræftet denne prioritering.
Politikere og borgere blev inddraget
Vi erkendte tidligt i forløbet, at det i særdeleshed var værdikortlægningen, der var i politisk fokus. Vi fandt det derfor vigtigt, at vores politikere fik mulighed for at præge det oplæg, administrationen kom med, således vi var sikre på, at der var en politisk forståelse for og accept af grundlaget for værdikortlægningen.
Resultatet af den politiske inddragelse blev publiceret som et debatoplæg til borgerne i forbindelse med den forudgående høring, der lå meget tidligt i processen. Vi ville gøre vores borgere opmærksomme på, at der ikke er ressourcer til at klimatilpasse hele kommunen på samme tid, og at der derfor lå en vigtig prioriteringsopgave foran os.
Det grundlæggende i kommunens klimatilpasningsarbejde er, at vi ønsker at harmonere indsatsen med de ressourcer, vi har til rådighed. Der er fokus på at forsinke vandet i områder, hvor det gør mindst skade og tilmed kan have en miljømæssig og rekreativ værdi. Det var også vigtigt for politikerne, at klimatilpasningsindsatsen er med til at udvikle byen.
Et af de første afledte resultater af klimatilpasningsindsatsen er det fokus, emnet har fået på store anlægsprojekter. Her er projekteringen af "letbanen", anlæggelsen af regionens nye supersygehus og omdannelse af bymidten (TBT-området) gode eksempler.
Vores største udfordring i arbejdet med klimatilpasningsplanen har været den begrænsede tidshorisont, der har været til rådighed.
Britiske oversvømmelser giver stof til eftertanke
Høegh: Vi må se på spildevandsudfordringen
