DANVA: Vækst og innovationskraft hænger sammen

Af Carl-Emil Larsen,
Direktør i DANVA

Kan det betale sig? Sådan spørger man gerne, når der er udsigt til større forandringer.

Hvad sker der for eksempel, hvis man vælger at spare en krone, og det senere viser sig, at man går glip af at kunne have tjent fire kroner? Ja, så har man jo reelt i stedet for at tjene én krone tabt tre kroner.

Dette simple regnestykke er et forsøg på at give et billede af en mulig konsekvens af det forslag til den nye vandsektorlov, som netop er sendt i høring. Der er flere forbedringer i lovforslaget, men også store udfordringer.

Eksportvækst og afbureaukratisering
DANVA argumenterer for, at vandselskaberne bør have råderum til at forvalte og innovere kerneopgaven med at levere rent drikkevand, rense spildevand og arbejde med klimaforandringer.

Udviklingen af smarte løsninger til opgaver lokalt kan samtidig være med til at understøtte regeringens vækststrategi om at fordoble eksporten af vandteknologi og skabe 4000 nye arbejdspladser inden 2025.

Desuden vil DANVA have afbureaukratiseret reguleringen, ligesom det skal være slut med, at familier og virksomheder skal betale vandskat.

Vi slår også til lyd for, at vandselskaberne fortsat skal kunne investere i robuste, danske produkter med lang holdbarhed og ikke tvinges af den kommende regulering til at vælge billige udenlandske komponenter, som ganske vist kan have en lavere anskaffelsespris, men som kan true forsyningssikkerheden og have en væsentlig kortere levetid.

Lovforslaget viser, at de bærende principper, som forligspartierne indgik aftale om, er blevet påvirket negativt. Politikkernes principper i forliget var afbureaukratisering, effektivisering, teknologiudvikling og understøttelse af et højt niveau for miljø, service og forsyningssikkerhed. Intentionen var tydeligvis at opnå en mere balanceret regulering end i den første vandsektorlov.

Entydigt fokus på effektivisering
Men lovforslaget har entydig fokus på effektivisering, administration og dokumentation - og det i en grad, så det ikke kan undgås, at det, hvis det ikke ændres, vil udhule vandselskabernes råderum, innovationskraft og mulighed for at vælge de for samfundet bedste løsninger.

Der stilles krav om, at vandselskaberne skal effektvisere for 1,3 milliarder kroner i 2020.

Desuden er det intentionen at fjerne det råderum, branchen sammenlagt har skabt ved at være mere effektiv end effektiviseringskravene - op mod 800 millioner kroner årligt -, ligesom der opereres med både individuelle og generelle effektiviseringskrav.

En krone sparet eller fire kroner tjent
Sigtet er at gøre vandprisen lavere. Og det er her regnestykket fra tidligere kommer ind.

Effektiviseringskravene kan ganske vist vise sig i 2020 at give forbrugerne en lempelse på for eksempel en krone per kubikmeter vand.

Men hvis det samtidig betyder, at reguleringen dermed forhindrer vandselskaberne i at fortsætte bestræbelserne med at udvikle metoder til bedre og billigere drift, så man går glip af de, skal vi sige, fire kroner, som en ny løsning, der modnes til eksport sammen med rådgivere og producenter, ville kunne indbringe, så er effektiviseringen i virkeligheden et tab for både selskaberne, deres kunder og samfundet.

Vandselskaber effektiviserer af egen drift
Siden selskabsudskillelsen i 2010 har vandselskaberne af egen drift generelt ligget foran de effektiviseringskrav, der er blevet stillet af regulator.

Estimater tyder på, at for hver gang et vandselskab effektiviserer for 100 kroner, så går de 25 kroner til at fodre den bureaukratiske administration. Set i lyset af, at selskaberne optimerer af sig selv og ikke kan bruge kravene fra regulator til noget, så er det en høj pris, forbrugerne betaler over vandtaksten. DANVA ønsker bureaukratiet stoppet, det samme gjorde forligspartierne.

Skab en målrettet indsats
Jeg medgiver, at der er cirka en fjerdedel af vandselskaberne, der af lokale og/eller historiske årsager ligger under kravene. Derfor foreslår DANVA, at regulator i stedet for at opbygge et nyt, generelt og tungt, administrativt bureaukrati koncentrerer sig om at understøtte denne fjerdedel af vandselskaberne til en positiv udvikling. Det vil være billigere for danske familier og virksomheder, og samtidig vil det være mere målrettet.

Lovforslaget er sendt i høring med et entydigt fokus på effektivisering, administration og dokumentationskrav.

DANVA spiller i sine høringssvar løsninger ind med forslag til, hvordan den nye vandsektorlov i stedet giver vandselskaberne mulighed for at løse deres kerneopgaver optimalt og samtidig understøtte samfundsudviklingen i Danmark. 

debat@altinget.dk