Danske Rederier og Radikale: Ilden under EU's grønne industrieventyr skal holdes i live
Den europæiske industri skal styrkes, og den grønne omstilling skal gøres til en europæisk styrkeposition. Øget europæisk konkurrenceevne er fundamentet for modstandsdygtighed i en omskiftelig og konfliktfyldt verden, skriver Sigrid Friis og Nina Porst.
9. juni står Europa overfor et valg, som er afgørende for at komme i mål med Paris-aftalen og opnå klimaneutralitet.
Det nuværende parlament har på fem år været med til at forme den politiske ramme for den grønne omstilling på trods af en pandemi, krig i Ukraine, stigende inflation og energikrise.
Nu handler det om implementeringen af aftalerne, men arbejdsroen er igen udfordret - denne gang fra de klimaskeptiske politiske yderfløje, som står stærkt i meningsmålingerne og protektionistiske vinde, som hæmmer innovation og fri konkurrence.
Det kan i værste fald betyde en tilbagegang i forhold til det mulige væksteventyr, som grønt lederskab kan tilføre Europa.
{{toplink}}
Danmark som grønt foregangsland
Eurobarometer har for nyligt undersøgt, hvilke politiske temaer EU-borgerne bekymrer sig mest om frem mod Europa-Parlamentsvalget.
I undersøgelsen er indsatsen imod klimaforandringer rykket ned på en femteplads. Krig i Europa, stigende inflation og manglende vækst kan meget vel forklare tendensen.
Men det er vigtigt at fastslå, at den europæiske vækstmotor og Europas sikkerhed og strategiske autonomi er afhængig af fortsat klimahandling.
De danske vælgere sætter klimakampen på en andenplads, lige efter sikkerhed og forsvar. Det styrker den danske mulighed for at være grønt foregangsland, og det medfører samtidigt et dansk ansvar for at fastholde den europæiske kurs mod klimaneutralitet og en reel europæisk energiunion.
Grøn, europæisk styrkeposition
Selvom den globale konkurrence for grønne teknologier er skarp, er der stadig områder, hvor den europæiske industri kan indtage en førende position.
Eksempelvis er der et stort europæisk potentiale for produktion af vedvarende energi og grønne brændstoffer fra vind og sol. Den for nyligt vedtagne ‘Net Zero Industry Act’ har sat et ambitiøst mål om, at EU-landene skal producere 40 procent af efterspørgslen på grønne brændstoffer inden 2030.
Det skal ske ved at tilgodese hele værdikæden og udfylde nuværende huller i markedet.
Produktionen af grønne brændstoffer kræver store mængder af strøm fra vind og sol og ikke mindst adgang til kulstof fra blandt andet planter og træer. Vi skal derfor sætte yderligere skub i en hurtig udbygning af grøn energi ved eksempelvis hurtigere tilladelsesprocesser.
CO2-fangst skal også opskaleres ved at sætte europæiske standarder, så handel med - og transport af - CO2 kan blive en del af det indre marked og benyttes som en ny handelsvare.
Den europæiske industri skal styrkes, og den grønne omstilling skal gøres til en europæisk styrkeposition. Vi har brug for en plan, der kan sikre grøn og sikker energi der er til at betale for alle borgere i EU og ikke mindst vores virksomheder.
Øget europæisk konkurrenceevne er fundamentet for en styrkelse Europas strategiske autonomi og modstandsdygtighed i en omskiftelig og konfliktfyldt verden.
{{toplink}}
Virksomhed: Kommuner har alt for længe kunnet undgå debatten om bæredygtigt indkøb
SF: EU bør forbyde bankers lån til fossil ekspansion
