Dansk Fjernvarme: Forsyningstilsynet vil sende milliardstor regning til forbrugerne

Professor Per Nikolaj Bukh har i en uafhængig vurdering fastslået, at der er ikke dækning for de konklusioner, som fremgår af en analyse fra Forsyningstilsynet om fjernvarmen. Det redegjorde vi for i et debatindlæg i Altinget 11. oktober.

Kort fortalt var Per Nikolaj Bukhs vurdering, at (1) Forsyningstilsynet ikke har analyseret fjernvarmeselskabernes incitamenter og derfor ikke har grundlag for at drage konklusioner om det, at (2) tilsynets analyse ikke giver grundlag til at drage klare konklusioner om de faktiske effektiviseringspotentialer, og at (3) tilsynets analyse ikke giver et retvisende billede af virkningerne for forbrugerne ved en eventuel indførelse af regulering med indtægtsrammer.

Forsyningstilsynet svarede på det i et debatindlæg 27. oktober. Tilsynets udlægning er – højest overraskende – at de ser Per Nikolaj Bukhs vurdering som et udtryk for en opbakning til deres analyse. De har her fundet et par enkelte sætninger i Per Nikolaj Bukhs analyse, som de mener kan opfattes som opbakning til tilsynet.

Herudover har tilsynet ikke forholdt sig til den overordnede vurdering om, at deres analyse ikke giver dækning for de konklusioner, der drages i den. Og de har heller ikke forholdt sig til vores opfordringer til myndighederne om en faktabaseret debat og et konstruktivt samarbejde om at sikre et faktabaseret grundlag for de kommende beslutninger om reguleringen af fjernvarmen.

Forbrugervirkninger ved regulering som i elnetsektoren

Hvis der skal være et solidt faktabaseret grundlag, skal der ikke alene ses på de virkninger, der peger i én retning – alle virkninger i begge retninger skal regnes med.

Denne pointe kan illustreres ved at se på de virkninger for forbrugerne, som fremgik af tilsynets analyse. Tilsynets budskab var her, at fjernvarmeforbrugerne frem til 2030 kan spare op til 7,5 milliarder kroner, hvis der indføres en indtægtsrammeregulering som i elnetsektoren.

I opgørelsen af forbrugergevinster på op til 7,5 milliarder kroner har Forsyningstilsynet kun set på, hvilke beløb der vil kunne stilles effektiviserings- og produktivitetsudviklingskrav om i en indtægtsrammeregulering.

I opgørelsen er der ikke medtaget de omkostninger, der vil være, hvis der indføres samme forrentning som for elnetselskaberne. Der er heller ikke medtaget virkninger af korrektionen for prisudvikling. Og så er der ikke set på, om det samlet giver et bedre resultat for forbrugerne, end der vil kunne opnås ved at fortsætte med den nuværende regulering.

Forbrugergevinsterne bliver negative

Hvis man medregner det hele, giver resultatet betydelige ekstraomkostninger for forbrugerne.

Den grønne kurve viser den faktiske prisudvikling for fjernvarme gennem de seneste 20 år, hvor priserne er steget med 22 procent. Til sammenligning er forbrugerpriser generelt steget med 34 procent i samme periode, mens priserne på de forsyningsydelser, som har været reguleret med indtægtsrammer, er steget med 44 procent på elnet, 63 procent på drikkevand og 128 procent på spildevand.

Den blå kurve er en fremskrivning af den gennemsnitlige prisudvikling i perioden. Den røde kurve viser, hvordan priserne vil udvikle sig, hvis der indføres en regulering med samme parametre som i reguleringen af elnetselskaberne.

Det skraverede felt viser de ekstraomkostninger, det vil give for forbrugerne frem mod 2030. Hvor høje disse ekstraomkostninger bliver, vil afhænge af den konkrete udmøntning af reguleringen, herunder især hvor stor forrentningen vil blive. Højere eller lavere forrentning vil derfor skubbe den røde kurve op eller ned.

Hvis der anvendes samme forrentning som for elnetselskaberne, vil det efter vores beregninger kunne forventes at give forbrugerne ekstraomkostninger på 13,5 milliarder kroner frem til 2030, når alt, der går i begge retninger, er regnet med.

Regulering af forsyningsselskaber skal sikre forbrugerbeskyttelse. Hvis fjernvarmen fremover skal reguleres på samme måde som elnettene, er der ikke udsigt til bedre forbrugerbeskyttelse, tværtimod! Og en sådan regulering vil i øvrigt også gøre det betydeligt sværere at finansiere grønne investeringer og føre til en markant forøgelse af bureaukratiet.

{{toplink}}

debat@altinget.dk