Dansk Energi: Energinet tager ikke elforsyningssikkerheden alvorligt
DEBAT: Det er Energinets ansvar at skabe de markedsmæssige rammer, der sikrer, at danske elforbrugere har strøm i kontakten – også når vinden ikke blæser, og vores nabolande svigter, skriver Martin Schrøder.
Af Martin Schrøder
Chefkonsulent hos Dansk Energi
Ved årets start bortfaldt grundbeløbet til decentrale kraftvarmeværker. Et forhold, der har været kendt i mange år, men dog må forventes at lede til mindre elproduktionskapacitet i de kommende år.
23. januar valgte Svenska Kraftnät at lukke af for elhandlen mellem Danmark og Sverige i et døgn for at have ekstra elproduktionskapacitet i baghånden til svenske forbrugere.
Situationen skaber bekymring for, om vi fremover kan regne med vores nabolande, når de selv oplever mangel på effekt.
Ifølge Svenska Kraftnät har vi grund til at være bekymrede – de forventer nemlig at mangle mere end 5,3 gigawatt indenlandsk elkapacitet for at kunne dække spidsforbruget i 2030.
26. januar kom den tyske kulkommission så med sin plan for udfasning af kul frem mod 2038 – men med udfasning af 25 procent af kapaciteten allerede i 2022.
Det er positivt at få udfaset kullet, men lidt afhængig af hvad der konkret sker i Tyskland, kan det give et yderligere pres på den danske elforsyningssikkerhed, når Tyskland selv har brug for sine kraftværker.
Alvorlig udfordring
Dansk Energi har længe påpeget, at Energinet ikke tager udfordringen om øget pres på den danske elforsyningssikkerhed tilstrækkeligt alvorligt – og de sidste ugers hændelser aktualiserer problemet.
Sideløbende med dette spøger Energistyrelsens oplæg til et myndighedskrav, hvor alle kraftvarmeværker skal bruge samme delenøgler mellem el og varmeøkonomi.
Det er svært at se, hvordan endnu et myndighedskrav til værkernes økonomi kan bidrage til bedre elforsyningssikkerhed.
Faktisk kan et krav om nye delenøgler til eksisterende værker få betydelig negativ indflydelse på værker, der er optimeret i forhold til samproduktion af el og varme. Derfor bør eksisterende værker ikke få krav om nye delenøgler.
Energinet imødegår ofte lokale problemer med effekttilstrækkelighed ved at tvinge kraftværker i drift.
Dette er i modstrid med den ny elforsyningslov og dybt paradoksalt, i lyset af, at Energinet som oftest siger, at der ikke er problemer med effekttilstrækkelighed, men kort tid efter alligevel griber til tvang.
Worst case-scenarie?
Dansk Energi vil opfordre til, at Energinet belyser et realistisk worst case-scenarie i sine analyser af elforsyningssikkerheden. Det er Energinets ansvar at løfte denne opgave tids nok til at løse problemerne omkostningseffektivt.
Når de reelle risici er klarlagt, bør Energinet vurdere, hvilke virkemidler der kan tages i brug for at opretholde forsyningssikkerheden.
I første omgang er det oplagt, at Energinet tager elforsyningslovens krav om markedsgørelse alvorligt – for hvem vil investere i at levere ydelser, som Energinet i dag ikke betaler for?
Dansk Energi bidrager gerne til at tænke med omkring løsninger, når Energinet inviterer til dialog – men det haster.
Grundvandsforsker: Katastrofalt dårlig idé at tage jordforurening fra regionerne
Dansk Energi bekymret for brugerdata: Ny cyberlov bør præciseres
