Dansk Byggeri: Grønt må ikke være sort

De mål, som ressourcestrategien skal føre frem til, er ambitiøse, og de involverer i høj grad bygge- og anlægsbranchen. Derfor er det også vigtigt for bygge- og anlægsbranchen, hvilke ord regeringen sætter på den grønne omstilling.

Allerede nu er bygge- og anlægsbranchen god til at genanvende, idet omkring 87 procent af bygge- og anlægsaffaldet genanvendes.

Det ser flot ud, men vi vil også gerne øge kvaliteten af genanvendelsen, så der genanvendes til mere kvalificerede formål end i dag.

Hertil kommer, at der skal mere styr på bortskaffelse og genanvendelse af alt det affald, der frembringes ved bygge- og anlægsarbejder, og det er en udfordring, som ikke er uden dilemmaer.

Med ændringen af Affaldsbekendtgørelsen den 1. januar 2013 trådte nye regler i kraft om identifikation af PCB i bygninger og anlæg samt anmeldelse af affald.

Reglerne er primært aktuelle i forbindelse med nedrivninger og renoveringer, hvis nedrivningen eller renoveringen vedrører mere end 10 kvadratmeter, eller hvis arbejdet frembringer mere end et ton affald. Dermed er selv små opgaver omfattet af reglerne.

Det betyder, at hvis nedrivnings- eller renoveringsarbejdet er omfattet af reglerne vedrørende PCB, skal der foretages en screening for PCB, og arbejdet skal anmeldes til kommunen, senest to uger før det påbegyndes.

Ud over identifikation af bygherren og ejendommen skal anmeldelsen indeholde en redegørelse for de forventede affaldsmængder og -typer samt den forventede behandling eller anvendelse af affaldet og ikke mindst den forventede modtager af affaldet.

Grænsen for, hvornår man skal anmelde byggeaffald til kommunen, er ganske lav. Den er så lav, at anmeldelse af affald også er for gør-det-selv-manden.

De tider er forbi, hvor et godt tilbud på loftsplader i tilbudsavisen fra byggemarkedet, der dumper ind af brevsprækken lørdag formiddag, udløser et impulsivt køb og heftig gør-det-selv-aktivitet med udskiftning af loftet i børneværelset, inden weekenden er omme.

Den slags skal anmeldes til kommunen og kan først påbegyndes to uger senere.

Det er måske irriterende for gør-det-selv-manden, men godt for miljøet, hvis reglerne bliver fulgt, og skidt for miljøet, hvis gør-det-selv-manden ikke vil vente de to uger eller opgiver at anmelde, fordi det er for besværligt, og så blot går i gang.

Mængden kan naturligvis være vanskelig at gøre op, men vi ved, at bygge- og anlægsbranchen hvert år producerer omkring 2,6 millioner tons affald, og at der på de kommunale genbrugspladser afleveres omkring 350.000 tons bygge- og anlægsaffald, og den mængde er stigende.

En tommelfingerregel siger, at erhvervsaffaldet på genbrugspladserne udgør omkring 20 procent. Man kan naturligvis ikke udelukke, at en del af affaldet fra sort arbejde registreres på genbrugspladserne som erhvervsaffald.

Men hvis tommelfingerreglen om, at 20 procent af bygge- og anlægsaffaldet er erhvervsaffald, holder stik, kommer i omegnen af 275.000 tons bygge- og anlægsaffald fra gør-det-selv-manden og sort arbejde.

Det er en betydelig mængde, og i miljøsammenhæng er det betænkeligt, for der er næppe tvivl om, at håndteringen af affald fra gør-det-selv og sort arbejde er mindre betryggende end håndteringen af øvrigt bygge- og anlægsaffald.

Det må man have med i overvejelserne, når man udarbejder krav til affaldshåndtering - især hvis kravene medfører omkostninger, administrative byrder eller uddannelseskrav, som man kan krybe uden om ved gør-det-selv eller sort arbejde.

Pointen er, at gode miljørigtige regler ikke i sig selv gavner miljøet, men at det er overholdelsen af reglerne, der er afgørende.

Spørgsmålet er derfor, hvor grænsen går for, hvornår kravene skærpes så meget, at gør-det-selv-arbejde og sort arbejde bliver så attraktivt, at det høje ambitionsniveau i realiteten svækker miljøindsatsen.

debat@altinget.dk