Charlotte Fischer: Borgerne skal ikke være eksperter i affaldssortering
DEBAT: Kommuner og affaldsselskaber har arbejdet på kriterier for sortering af 12 typer affald. Projektet viser, at kommuner vil gøre tingene mere ens, og at samarbejdet mellem offentlige og private affaldsaktører fungerer, mener Dansk Affaldsforening.
Af Charlotte Fischer
Direktør, Dansk Affaldsforening
Det skal være nemmere og enklere at sortere affald som borger. Ellers når vi ikke vores mål om mere genanvendelse.
En af vejene er mere ensartet affaldssortering på tværs af kommunegrænser. Det fastslår den politiske aftale om cirkulær økonomi, og i kommunerne og affaldsselskaberne er vi for længst gået i gang.
Dansk Affaldsforening har sammen med KL og Miljøstyrelsen i et år arbejdet på at definere et sæt landsdækkende sorteringskriterier for 12 husstandsindsamlede affaldsfraktioner.
Kriterierne er nu klar godt hjulpet på vej af affaldseksperter fra både den kommunale affaldssektor såvel som den private affaldsindustri.
Skal udjævne forskellige definitioner
Målet har været at udjævne de forskelle, der er i kommunernes definitioner af de enkelte affaldsfraktioner.
For eksempel tillader nogle kommuner i dag, at den sorte plastik sorteres som netop plastik, mens andre kommuner ønsker det til restaffald, fordi den driller på de efterfølgende automatiske plastiksorteringsanlæg.
Eksperterne har diskuteret og søgt løsninger på disse forskelle i kommunernes sortering, og det er heldigvis lykkedes hver gang.
De er for eksempel blevet enige om, at sort plastik i fremtiden bør sorteres som plastik. Argumentet er, at almindelige mennesker ikke skal være eksperter i hverken plastik eller affaldsanlæg.
I stedet er det producenterne såsom plastik- og emballageindustrien samt affaldssektorens opgave at løse udfordringerne med sort plastik.
Nationale regler skal påvirkes
De fælles sorteringskriterier danner grundlag for Miljøstyrelsens og Miljø- og Fødevareministeriets videre arbejde med branchefælles standarder for affaldssortering.
Næste skridt må være, at den kommende nationale affaldsplan omfavner disse sorteringskriterier som nationale retningslinjer, så både kommuner og private aftagere af affaldet kan begynde at omstille sig.
Når det er sagt, er sorteringskriterierne langtfra mejslet i sten.
Affaldssektoren udvikler sig, og vi skal derfor også have innovation for øje i den kommende affaldsplan.
For eksempel sorterer vi fortsat mælke- og juicekartoner som restaffald. Kompositemballager, i dette tilfælde en blanding af papir, lim, plastik og til tider metalfolie, er notorisk svære at genanvende.
Heldigvis sætter det nye EU-affaldsdirektiv særskilt fokus på netop kompositemballager.
Målet er selvfølgelig, at også drikkekartonerne bliver genanvendt. Det kræver innovation og et tæt samarbejde mellem erhvervssiden og de kommunale affaldsaktører.
Med sorteringskriterierne har vi vist, at det er vi gode til.
Energinet efter kritik: Vi tager forsyningssikkerhed alvorligt
Niras om jordforurening: Centralisering er en trussel mod miljøet
