Borgmester: Kommuner kan ikke stå alene med regningen for infrastruktur til og fra havnene

Gitte Lillelund Bech slår i den grad hovedet på sømmet i sit indlæg fra 13. maj. Konklusionen er, at der bliver skrevet en masse regninger ud, men betaleren glimrer ved sit fravær ved kassen. Det billede kan vi nikke genkendende til i Esbjerg.

Danmark er en foregangsnation, når det gælder den grønne omstilling, og derfor er det naturligt, at vi som nation har store ambitioner for CO2-reduktion og opstilling af vedvarende energiproduktion.

Da statsminister Mette Frederiksen stod på havnen i Esbjerg og underskrev Esbjerg-deklarationen 18. maj 2022, var det med endnu et tydeligt signal om, at Danmark tør at gå forrest. Det er blevet en national dagsorden at vise resten af verden, hvordan omstillingen skal ske, og hvordan CO2-udledninger kan reduceres.

Kommune drukner i den nationale dagsorden

Esbjerg-deklarationen er ikke første gang, Esbjerg træder til og understøtter en national og en europæisk dagsorden.

Da der i 1970’erne opstod et behov for at udvinde olie og gas i Nordsøen, var vi omstillingsparate i Esbjerg, og havnen udviklede sig til det nationale knudepunkt for olie- og gasproduktionen, der bidrog væsentlig til Danmarks økonomi.

I 1990’erne startede eksporten af vindmøller så småt op. Her var Esbjerg endnu engang klar til at omstille havneaktiviteterne til at rumme vindindustriens behov. I dag er Esbjerg én af verdens største udskibningshavne for vindmøller, og der udskibes årligt havvindmøllekomponenter svarende til 1.500 MW. Det kræver noget af Esbjerg, som havn, by og kommune, og det er vi også villige til at bidrage med. 

{{toplink}}

Men vi kan ikke stå alene med at understøtte en så afgørende national dagsorden på den lange bane. Særligt infrastrukturen til og fra Esbjerg Havn udgør en stor udfordring, som bare ser ud til at vokse i takt med, at transporterne bliver større og større.

Ambitiøse målsætninger omsat til virkelighed kræver noget, men lige nu er det ikke de rigtige, der betaler prisen. Borgere langs særtransportruten til Esbjerg Havn lever i uvished og utryghed, når kæmpestore vindmølletransporter nat efter nat passerer soveværelsesvinduet ganske tæt på. De røde lygter, som oplyser hjemmene i natten, bør være et advarselssignal til alle, der hepper på den grønne omstilling om, at der skal handling til nu.

Staten efterlader regningen i Esbjerg

Esbjerg Kommune har gjort forarbejdet sammen med interessegruppen for ”særtransportkorridorer i Jylland”. Den rapport blev sidste år afleveret på Christiansborg. Beskeden er klar: Kommunerne kan ikke alene betale for en fremtidssikret særtransportrute, der understøtter den grønne omstilling.

Det vil koste over 200 millioner kroner at etablere en fremtidssikret rute. I de statslige budgetter er det et forholdsvist lille beløb, men trækker man det ned på kommuneniveau, bliver det en uforholdsmæssig stor udskrivning. I Esbjerg Kommune ville det betyde, at vi blandt andet nedprioriterede at renovere skoler og daginstitutioner for at løse det, der i bund og grund er en national opgave.

Behovet for de særlige transportkorridorer er opstået på baggrund af de nationale ambitioner om at etablere mere havvind. Derfor bør en stor del af regningen naturligvis lande hos staten. Det haster med at få sat gang i løsningerne. For borgernes skyld og for at holde dampen oppe i den grønne omstilling.

 {{toplink}}

debat@altinget.dk