Borgmester: Fælles grøn strategi kan skabe jobs

Lene Kjelgaard Jensen,
Borgmester i Thisted Kommune

Vi står med en oplagt mulighed for at mindske ubalancen i Danmark, hvis vi tør lægge en national strategi, hvor udviklingen af fremtidens energiteknologier går hånd i hånd med udviklingen af de landkommuner, som har de oplagte test- og udviklingsfaciliteter.

Grøn strategi i Nordjylland
Alle er enige om, at en grøn energiomstilling er af afgørende betydning. Og det er veldokumenteret, at Danmark står med unikke kompetencer. Det står også klart, at for eksempel Nordvestjylland rummer særlige muligheder i kraft af vores geografi, klima- og vindforhold samt vores erhvervsstruktur – ikke mindst når vi taler om vind- og bølgeenergi samt biogas. Derfor har vi gennem en årrække arbejdet intenst med dette felt. 

Færre jobs end ventet
Regionalt og lokalt har vi dermed allerede skabt en del af fundamentet for erhvervsudvikling, og vi er ganske stolte af resultaterne: Vi har stillet vores landsdel til rådighed for udvikling af fremtidens energiløsninger med store nationale testsites for bølgeenergi, store vindmøller og snart også husstandsmøller. Vi har gennem kontinuerlig borger- og virksomhedsinddragelse opbygget fælles ejerskab og stolthed om initiativerne. Og vi har fået skabt et vist antal arbejdspladser i denne branche.

Synlige beviser på, at vi gøder jorden for spirende energiklynger og tilhørende arbejdspladser; men realistisk betragtet oplever vi ikke den tilstrømning af virksomheder og arbejdspladser, som var en af hovedintentionerne med vore mange indsatser. 

Investeringer i infrastruktur
Kigger vi på et Danmarkskort over nationale investeringer i infrastruktur, fremstår forklaringen selvlysende: På trods af de mange regionale og lokale tiltag, investeres der ikke en statslig krone i den infrastruktur, som alle er enige om, er en forudsætning for skabelsen af tilhørende erhvervsaktivitet og arbejdspladser. Landsdelen har måttet nøjes med en yderst kontroversiel skifergas-boring.

Det er tydeligt, at den nødvendige infrastruktur kun udvides der, hvor erhvervsliv og bosætning allerede er overophedet. Denne statslige regnearksmodel ansporer absolut ikke private investorer til at lægge fremtidige aktiviteter uden for de største centre.

Har man glemt landkommunerne?
Glemmer vi i dette regnestykke ikke, at en række landkommuner står med markante erhvervsudviklingsmuligheder inden for eksempelvis den grønne energi? Og glemmer vi ikke, at disse kommuner kunne bidrage endnu mere til den nationale, regionale og lokale økonomi?

Eller er vi ukritisk i gang med at samle den fremtidige udvikling i få centre – mest tydeligt ved ”100-kilometer-byen” og ikke mindst i hovedstaden? Overser vi ikke, at det internationale marked for grønne energiløsninger er så ufatteligt stort, at der er masser af plads til udvikling i hele Danmark, forudsat at infrastrukturen er på plads?

National strategi kan skabe balance
Hele Danmark har meget at vinde ved en national strategi for infrastruktur- og erhvervsudvikling, som underbygger de væsentligste potentialer i kommunerne. Jeg efterspørger ikke en ”One-size-fits-all-strategi”, men en strategi, der underbygger eksakt de potentialer, hver enkelt landsdel har. 

En fokuseret indsats vil betyde langt mere for en ligelig udvikling af Danmark end udflytningen af et begrænset antal statslige arbejdspladser.

Udnyt de eksisterende potentialer
Det er gennem udnyttelse af vore lokale styrker, at vi kan opnå de klart største effekter.

Så lad nu være med at bruge flere folketingsår på at drøfte den eksakte fordeling af et mindre antal statslige arbejdspladser.

Lad os i stedet komme i gang med at udnytte de regionale og lokale potentialer bedst muligt. Og lad os udnytte det momentum vi har, ikke mindst via den lokale og regionale åbenhed og optimisme i forhold til den grønne energi som fremtidig job- og vækstskaber.

Alt andet vil være ganske irrationelt og komme til at ligne symbolpolitik, uden at de reelle udfordringer adresseres, og de reelle potentialer indfries!

 

debat@altinget.dk