Blå bekymring for udrulningen af pesticid-indsats: Det er en stor opgave for kommunerne

VAND: Flere partier i blå blok udtrykker bekymring for, om kommunerne kan levere ens praksis, og at den enkelte landmand får ordentlig kompensation, når beskyttelsen ved vandboringer skal strammes. Miljøministeren lover at følge processen tæt.

Kan kommunerne sikre frivillige og ensartede aftaler med lodsejerne, når drikkevandet skal beskyttes fremadrettet?

Det spørgsmål stod centralt, da Folketinget torsdag behandlede et lovforslag, der stiller krav om, at kommunerne de kommende år skal undersøge, om der er behov for at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) mod brug af pesticider.

"Når vi nu har 98 kommuner, hvordan sikrer vi så ensartethed i den praksis, der må være? Jeg er enig i, at vi skal have lokale løsninger på lokale udfordringer, men det må være inden for en eller anden form for ens praksis, så man ikke får forskellige retsgrundlag, alt efter om man bor i den ene eller anden kommune," sagde Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, under debatten.

Login