Auken: Nej til forhåndsgodkendelse af spildevandsplaner
VANDSEKTORLOV: Det skal ikke være muligt for kommuner og forsyningsselskaber i fællesskab at gå uden om Forsyningssekretariatet, siger Ida Auken, som dermed går imod KL's ønske om smidigere arbejdsgange på klimatilpasningsfronten. Miljøministeren åbner dog for lempelser allerede til efteråret.
Forsyningssekretariatets funktion i det kommunale landskab lader sig ikke sådan omstyrte. Det måtte teknik- og miljøudvalgsformand i KL, Martin Damm (V), endnu en gang sande, da han ved Dansk Byggeris årsdag 10. maj i DGI-Byen, København, fik miljøminister Ida Aukens (SF) svar på foreningens seneste forslag.
Faktisk var der tale om to forslag: Mest ambitiøs var ideen om at lade kommunale spildevandsplaner være autoritative, således at vandselskaberne var tvunget til at efterleve dem, og uden at de efterfølgende kunne blive imodsagt af Forsyningssekretariatet. Altså et ønske om at genkalde virkeligheden fra før vandsektorreformen i 2010.
Helt realistisk var dette dog ikke, erkendte man i KL, og havde derfor et mere pragmatisk forslag parat: Nemlig at der fra statens side kunne gives grønt lys til projekter i spildevandsplanen, for så vidt at både forvaltning og forsyningsselskab samtykkede om disse. En forhåndsgodkendelse med andre ord, som dels skulle sikre, at projekterne kunne blive sat hurtigere i gang, og dels sikre, at Forsyningssekretariatet ikke efterfølgende kunne spænde ben for planerne.
To gange nej
Anstrengelserne blev dog ikke belønnet, idet miljøministerens svar lød nej - både første og anden gang.
"Da vi sidst gik ind og ændrede strukturen i vandsektoren, sørgede vi netop for at oprette et Forsyningssekretariat, som kunne holde øje med, at vi fik de effektiviseringer, som vi ønskede. Og det skal der ikke ændres på her og nu," svarede miljøminister Ida Auken på spørgsmålet fra Altinget | Teknik.
"Men når det så er sagt, står det jo klart, at hele loven skal evalueres i 2013, og hvis der i den forbindelse er områder, der opleves som et problem, tager vi naturligvis det med i evalueringen," lovede ministeren, før hun med følgende ord faktisk gav Martin Damm og skaren af utilfredse aktører grund til optimisme:
"Og så kan det godt være, at vi allerede i efteråret løser den ene del af problemet, men hvilken del får du mig ikke til at sige nu," svarede hun Altinget.dks journalist.
Pligt til offentlige risikokort
Da bolden blev givet op til den efterfølgende debat, gik Martin Damm heller ikke i kødet på ministeren, men nøjedes i stedet med at konstatere, at staten under de givne rammer må påtage sig ansvaret for, at kommunerne ikke kan løse problemerne forbundet med klimatilpasning mere effektivt, end de allerede gør.
Debatten drejede sig i stedet ind på blandt andet kommunernes brug af sårbarhedskort - herunder især spørgsmålet om, hvorvidt man som teknisk forvaltning skal være forpligtet til at dele disse kort med offentligheden.
Miljøministeren ville gerne vide, hvor KL stillede sig i forhold til diskussionen.
"Det kunne være et spændende spørgsmål at stille kommunerne: Er det godt for kommunerne at få den driver, at der sidder et helt område og skriger på, at nu må der ske noget, eller vil det omvendt være at skabe et endnu større samfundsøkonomisk problem?"
"Vi går ind for, at vi skal have offentliggjort den viden, som nu engang er tilgængelig. Derudover er det vigtigt, at vi får indført fælles kortsystemer, så landmændene også får adgang til de samme kort," svarede borgmesteren i Kalundborg, Martin Damm, som oplever, at der i forhold til eksempelvis planlægning af vådområder går meget tid tabt med at udveksle holdninger på tværs af korttyper.
København går foran
I Københavns er man allerede gået skridtet videre og har besluttet i nær fremtid at offentliggøre en lettere redigeret version af kommunens risikokort. Redigeret, fordi man ikke kan zoome helt ind på matrikelniveau, men alligevel tæt nok til at danne sig et tydeligt billede af, hvor i byen den er gal i forhold til truslen fra oversvømmelser.
"Vi føler ikke, at vi kan holde den viden, som vi har som kommune hemmelig for borgerne, når det kommer til emner som jordforurening og oversvømmelser. Er det kun sælger, der, når han skal sælge sit hus, må vide, at han har haft vand i kælderen tre gange, eller skal både sælger og køber have den samme viden," spørger områdechef i Københavns Kommune, Lykke Leonardsen.
"Hvorvidt vi offentliggør kortene eller ej, ændrer jo ikke på risikoen for, om husejerne får vand i kælderen. Derfor handler det om at give folk den viden, som kan få dem til at tage ansvar for at løse deres del af problemet, for det er ikke alt, som vi er i stand til at løse i det offentlige rum," pointerer områdechefen med ansvar for kommunens klimatilpasningsstrategi.