A.P. Møller skal undersøge geotermi-potentiale under Aarhus og Aalborg

GEOTERMI: Energistyrelsen har givet to nye tilladelser til A.P. Møller Holding Invest IV, der nu kan begynde efterforskning af geotermisk energi fra undergrunden i Aalborg og Aarhus. 

Med tilladelse fra Energistyrelsen kan A.P. Møller Holding gå videre med at undersøge potentialet for geotermi i to udvalgte områder i Aalborg og Aarhus.

Det betyder, at der nu skal bores efterforskningsbrønde for at afdække mulighederne for geotermi til brug i fjernvarmeforsyningen i Danmarks anden- og tredjestørste byer.

”Verden står med en enorm klimaudfordring. Derfor er det meget positivt, at der er interesse i at udnytte den grønne, geotermiske energi, som bogstaveligt talt ligger under fødderne på os,” siger energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Login