Alliance for bæredygtig infrastruktur: CO2-krav til anlæg af infrastruktur ligger lige til højrebenet

Af Alliance for bæredygtig infrastruktur
se afsendere i faktaboks

Beregninger i regeringens klimapartnerskab for byggeri og anlæg anslog et årligt CO2-reduktionspotentiale på knap 700.000 tons årligt ved at stille krav til klimaaftryk ved etablering af infrastruktur. Det svarer til, man med blot ét tiltag kan hente tre procent af de 70 procent, som hele Danmark skal nå i 2030.

At infrastruktur fylder meget, kan også ses i regeringens strategi for grønne offentlige indkøb, som oplyste, at byggeri og infrastruktur samlet set udgør 2,6 millioner tons CO2 årligt, hvilket betyder, at hele 22 procent af al CO2-udledning fra offentlige indkøb kommer fra byggeri og infrastruktur.

Brug for politisk prioritering
Følger man det reduktionspotentiale og ambitionen for den offentlige indkøbsstrategi, som det blev formuleret i indkøbsstrategien, så burde sagen være klar: Den ”offentlige sektor skal være i front i den grønne omstilling (…) Med ’Grønne indkøb for en grøn fremtid’ lægger vi sporene til en fremtid, hvor de offentlige indkøb har et markant lavere klimaaftryk og bidrager til de danske klimamål.”

Men i regeringens infrastrukturudspil medregnes CO2-aftryk fra anlægsfasen ikke. Alene med det store reduktionspotentiale burde CO2-krav ellers være oplagt. Derudover er der faktisk flere andre gode argumenter for CO2-krav.

De offentligt ejede infrastrukturselskaber er i fuld gang med at regne på klimaaftrykket fra deres anlægsprojekter. Det samarbejder de om med styrelser, kommuner, industrier og brancheorganisationer med det formål at ensarte klimaarbejdet på anlægsområdet.

Men de mangler en klar politisk prioritering, så der ikke kun regnes på klimaaftrykket, men også stilles krav til reduktioner. Beregninger alene bringer os ikke i mål med 70 procent. Der skal også reel handling til.

Byggebranchen står ligeledes klar i startblokken.

Rådgivere, entreprenører og materialeproducenter vil gerne ud over stepperne med anbefalingerne fra klimapartnerskaberne. De arbejder allerede med mere klimavenlige materialer, løsninger og byggepladser, så det er bestemt ikke, fordi tingene står stille, men en politisk beslutning vil accelerere og målrette den udvikling.

Her gemmer der sig også en eksportmulighed gemt.

Stil CO2-krav
CO2-krav vil skabe en dansk styrkeposition for rådgivere, entreprenører og materialeproducenter. Fuldstændig som da Storebælt og Øresundsbroen blev bygget. Dengang blev der opbygget en enorm viden inden for rådgivning og materialer, som siden har skabt en dansk knowhow i verdensklasse. Det kan vi gøre igen.

Hvordan kommer vi så i gang?

Det kan gøres ved at stille krav om CO2-reduktioner med anvendelse af infrastrukturselskabernes fælles værktøj InfraLCA og så have det krav med som et væsentligt tildelingskriterie. Som sagt regner infrastrukturselskaberne allerede på klimaaftryk ved deres anlæg. Og i Norge, Sverige og Holland har man i årevis stillet CO2-krav i udbuddene.

Vil det så spænde ben for nogle projekter, fordi de bliver for dyre. Nej!

Vores vurdering af markedet er, at CO2-krav kun vil give en marginal meromkostning, som ikke vil have afgørende indflydelse på om projekter bliver gennemført eller ej.

Klimagevinsten er markant. Det er de øvrige gevinster også. Lad os komme i gang.

debat@altinget.dk