Alle elmålere skal være intelligente i 2020

SMART-EL: Alle forbrugere skal have fjernaflæste timeelmålere senest i 2020, lyder det i regeringens nye smart grid-strategi. Branchen efterlyser, at barrierer for udbredelsen fjernes hurtigere. Vores bud er afbalanceret, siger Lidegaard.

Det er det centrale spørgsmål i regeringens smart grid-strategi, som fremlægges fredag. For når halvdelen af elforbruget i 2020 kommer fra vind, så kræver det et andet elforbrug end i dag for at udnytte vindenergien bedre.

"Håbet er, at vi på længere sigt får et intelligent elsystem, så vi ikke behøver betale traditionelle kraftværker for at være backup for vindmøller. Samtidig vil et mere intelligent elsystem give den enkelte husholdning mulighed for at spare penge ved at flytte på sit forbrug," siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

Giver mulighed for at spare penge
I regeringens nye strategi peges på, at et intelligent system først og fremmest vil give forbrugerne en økonomisk tilskyndelse til at spare penge. Men et fleksibelt elforbrug giver også den enkelte større mulighed for at involvere sig aktivt i den grønne omstilling og for udvikling af en lang række nye services til de mere teknologiinteresserede, argumenteres det.

Login