Aktører: Der mangler kortlægning på WEEE-området

WEEE: Der er stort indsamlings- og genanvendelsespotentiale i dele af elektronik- og shredderaffaldet. For at opnå gevinsterne kræver det dog en kortlægning af området, lyder det fra Dansk Industri og Dansk Erhverv. Kortlægning er på vej, siger Miljøstyrelsen.

Ud over jern, kobber og guld gemmer skrotbunkerne nemlig også på sjældne jordarter som eksempelvis neodymium, der er en essentiel råvare i både vindmøller, computerharddiske og elbiler.

Successen af indsatsen omkring indsamling og genanvendelse af elektronik- og shredderaffaldet står og falder dog med, om der foretages en grundig kortlægning på WEEE-området, der afdækker, hvor meget der allerede indsamles i dag, hvem der står for indsamlingen, og hvem der i sidste ende har ansvaret. Det mener Dansk Industri og Dansk Erhverv.

"Problemet er i dag, at der ikke er en tilstrækkelig kortlægning på området, der kan pege på, hvor de forskellige affaldsstrømme går hen. Vi har en indsamling i dag, der i den officielle registrering ligger på omkring 55 procent i snit, og vi skal jo op på 65 procents indsamling i det nye WEEE-direktiv og selvfølgelig meget gerne over," siger miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, Jakob Lamm Zeuthen.

Login