Affaldsindsatsen skal være velunderbygget
DEBAT: Hvor er de grundige analyser af konsekvenserne af de planlagte affaldsstrategier, spørger civilingeniør Uffe Rasmussen i dette debatindlæg.
Af Uffe Rasmussen
Civilingeniør
Som interesseret borger, der følger affaldsdebatten, savner jeg ofte nogle ordentlige analyser af konsekvenserne af de planlagte affaldsstrategier. Og så selvfølgeligt, at der sættes tal og proportioner på, hvad man opnår ved at gennemføre de forskellige strategier.
I den kommune, hvor jeg bor, vedtog et enigt byråd sidst i 1990'erne, at man ville indsamle og bioforgasse det organiske husholdningsaffald. Beslutningen var vist hjulpet godt på vej af Miljøstyrelsen, der støttede forsøget med en snes millioner kr. Mærkeligt nok havde byrådet ikke krævet et grundigt beslutningsgrundlag med tilstrækkelige kvantitative opgørelser af de gevinster og omkostninger, der var ved planen. I stedet for var beslutningen i høj grad funderet på nogle gode principper om genbrug af energi og næringsstoffer - og man kan kun gisne om, hvorfor ingen i tide satte kritiske spørgsmål til beslutningen. Måske kan også miljøfolk og politikere blive revet med af gode stemninger, som vi - uden sammenligning i øvrigt - har hørt om sker, når bankerne præsenterer deres regnskaber.
Affaldssektoren kan tage ved lære
Derfor burde "affaldssektoren" tage ved lære af processerne i Varmeforsyningssektoren, hvor der ikke bliver foretaget større investeringer uden at projekterne er belyst og gennemregnet af "projektmagerne" og vurderet af varmeplanmyndighederne. Affaldssektorens problemstillinger indeholder givetvis flere komplicerede aspekter, end varmeforsyningen af bygninger, hvor man relativt let kan skønne udgifter, varmeforbrug og produktion samt afledte CO2-emissioner med rimelig nøjagtighed.
Men alligevel: Burde det ikke også være et krav, at alle større affaldsprojekter, nøgternt og kvantitativt, blev belyst med hensyn til energiforbrug, emission af luftformige stoffer, genanvendelse af metaller og grundstoffer, arbejdsmiljø - og gerne de omkostninger, der er forbundet hermed? Men fri os gerne fra "genbrugsprocenter", der ikke er et fornuftigt mål i sig selv.
Beslutningsgrundlaget skal være i orden
Hermed være ikke sagt, at vi skal etablere cost-benefit-analyser, for det er næppe muligt at gøre effekten op på en endimensionel skala, og det er i hvert fald ikke klogt at overlade miljøindsatsen til økonomerne. Men politikerne skal have et ordentligt beslutningsgrundlag, så man efterfølgende kan opgøre om projektet indfriede de planlagte mål. Hvis beslutningsprocessen primært baserer sig på gode principper, er det uligt sværere at efterprøve, om projektet var indsatsen værd.
Og så et lille hjertesuk: Hvorfor er fokus i affaldsdebatten næsten udelukkende, at folk skal opdrages til at sortere bedre. Det er vel ikke mindre vigtigt, at folk opdrages til at minimere affaldsmængderne og til at fravælge brug-og-smid-væk-kulturen? Men det er måske en trussel mod hele vores økonomiske system?
Affald – et drivmiddel i den grønne omstilling
