Affaldsforening: Cirkulær EU-økonomi kan blive en fuser

Af Jacob Hartvig Simonsen
Direktør i Dansk Affaldsforening

Ambitiøse mål, klare krav og konkret handling ryger ud til fordel for frivillighed, uforpligtende guidelines og flere langstrakte analyser og undersøgelser.

Det lader til at være den skuffende konklusion på EU-Kommissionens kommende pakke for cirkulær økonomi.

Blandt andet ser det ud til, at udfordringerne med plasticaffald, affald fra byggeri og nedrivning og et bedre marked for råmaterialer forbliver uløste.

Affald og Paris
Det største problem er dog, at EU-Kommissionen tilsyneladende vil droppe et forbud mod at smide genanvendeligt og bionedbrydeligt affald på deponi. For ja, i dele af Europa har vi desværre stadigvæk store, åbne lossepladser med blandet affald til forskel fra herhjemme, hvor vi stræber efter kun at opbevare miljøfremmede stoffer som f.eks. tagplader med asbest, forurenet jord, byggematerialer med PCB i og PVC-plastic.

Deponiforbuddets exit fra Juncker-kommissionens cirkulære økonomi-pakke sker på det værst tænkelige tidspunkt – nu hvor de absolut sidste forberedelser gøres til klimatopmødet i Paris.

En netop udgivet rapport fra den tyske miljøstyrelse anslår, at EU kan reducere drivhusgasudledningen med 92 mio. tons CO2-ækvivalenter frem mod 2030, hvis vi stopper med at deponere organisk og bionedbrydeligt affald, fordi der herfra udledes store mængder metan – en drivhusgas 25 gange kraftigere end CO2.

Skader genanvendelsen
Det er samtidig afgørende for en europæisk cirkulær økonomi, at vi får ressourcerne i spil med det samme.

Når først genanvendelige fraktioner som plastic, pap og papir er blevet moset sammen med madaffald i en skraldebil, bliver det markant sværere at genanvende det fornuftigt. Det er konklusionen i en rapport fra Dansk Affaldsforening, Miljøstyrelsen og affaldskonsulenterne i Econet. Hvis det derefter opbevares på et deponi i et ukendt antal år, vil genanvendeligheden og kvaliteten falde yderligere.

Med tiden håber vi på at kunne udnytte ressourcerne i fortidens lossepladser ved f.eks. landfill mining – men her og nu skal vi have sat en prop i hullet.

Et ikke-eksisterende marked
Hvis den cirkulære økonomi skal ende i andet end luftige skåltaler og gode intentioner, skal der etableres et marked for sekundære råvarer. De skal have en veldefineret kvalitet, være tilgængelige i rigelige mængder og til en attraktiv pris, hvis virksomheder skal bruge disse sekundære affaldsråvarer som input i produktionen i stedet for jomfruelige ressourcer.

Vi skal derfor arbejde for, at der er maksimal tilskyndelse til, at ressourcerne sættes i cirkulation. Dette vil fremme innovation og teknologiudvikling og muliggøre etableringen at det marked for sekundære råvarer, som kan trække den ønskede udvikling i gang. Et forbud mod at deponere disse ressourcer er derfor afgørende.

En lavthængende frugt
Det seneste år har været noget af en rutsjebanetur for cirkulær økonomi i EU-systemet. Først døde den gamle pakke under højlydt kritik fra mange sider, da den nyvalgte Juncker-kommission overtog fra Barroso. Siden fik vi fornyet håb, da de første meldinger om en ny pakke angav en mere helhedsorienteret og ambitiøs tilgang. Nu tyder det på, at vi glædede os for tidligt.

Et opgør med deponering af affaldet i Europa er en lavthængende frugt, vi er nødt til høste for både miljøets og klimaets skyld.

debat@altinget.dk