Affaldsforbrænding er spild af energi

Af Jens Peter Mortensen
Ekspert i miljøregulering af industri, Danmarks Naturfredningsforening

I Danmark er vi imponerende dygtige til affaldsforbrænding. Vi kan få mere end 100 procent af energiindholdet ud af affaldet til el og varme. Det siger Ulla Röttger, direktør i ARC, i en artikel i Altinget den 22. april. I disse brændselsfattige tider er det jo helt fantastisk og essentielt for, at vi kan holde varmen i de kommende vintre.

Det er ikke underligt, at udlandet kigger på os, for vi må jo kunne noget specielt, når vi sådan tryller mere energi ud, end vi putter ind i affaldsforbrændingsanlæggene.

Desværre forholder det sig ikke helt sådan. I Altinget, også den 22. april, har jeg opstillet formler til udregning af energieffektivitet på et affaldsforbrændingsanlæg. Sætternissen har dog været på spil, så selve formlen er uigenkendelig. Jeg håber derfor, at Altinget retter det til, så formlen kan læses.

I artiklen sætter jeg spørgsmålstegn ved, om affaldsforbrændingsanlæggene overhovedet nettoproducerer energi, eller om de i virkeligheden ikke bare er energiforbrugende. Det mangler affaldsforbrændingsanlæggene at dokumentere.

Yderligere energispild
Altinget gjorde ved kommentering af en benchmarkingrapport for branchen opmærksom på, at affaldsforbrændingsanlæg anvender køling. Der er således både et energispild ved selve kølingen samt et yderligere forbrug af elektricitet, der ikke er medregnet i formlerne.

Derudover er jeg i arbejdet med de nye miljøgodkendelsesregler for affaldsforbrændingsanlæg blevet gjort opmærksom på, at det ikke er alt organisk materiale, der bliver brændt ud. Sommetider er der så meget ikke-forbrændt materiale tilbage i slaggen fra de kommunale affaldsforbrændingsanlæg, at det kan betale sig for andre at få fat i slaggen og så brænde den igen.

Det kunne dreje sig om Nord Group A/S i Nyborg, der forbrænder farligt affald, Hingeværket i Hinge samt Rockwool i Doense. På de to sidstnævnte virksomheder bruges det meste af slaggen som en del af de isoleringsmaterialer, de producerer.

Der kan være andre operatører, men fælles for de tre er, at de ikke benytter sig af de risteovne, som de kommunale affaldsforbrændingsanlæg bruger. De bruger andre typer af ovne, der forbrænder ved meget højere temperaturer, og på den måde synes at udnytte energien meget bedre.

Et nyt dansk vindmølleeventyr
Risteovne leveres af Vølund – en god dansk virksomhed fra Esbjerg, får vi hele tiden at vide. Men er Vølund nu også dansk? Det kan man få svar på ved at se på, hvordan Vølund markedsføres i udlandet, for eksempel i fagtidsskriftet Waste Management World (WMW).

I WMW 13 marts 2015 beskrives Vølund på følgende vis:

"A joint venture between Danish waste to energy equipment manufacturer, Babcock & Wilcox Vølund – a subsidiary of Charlotte, North Carolina based energy generation equipment supplier, The Babcock & Wilcox Company (B&W) (NYSE: BWC) and Interserve, has been awarded contracts totalling more than $220 million to design, manufacture and operate a 45 MW wood waste to energy plant in Rotherham, UK."

Vølund er altså blot en filial til en amerikansk virksomhed og som sådan ikke dansk.

Nu kunne det være interessant at se, om man i North Carolina vælger risteovne som affald til energianlæg, eller om de vælger noget andet. Det kan man også læse i WMW. 1. april 2015 beskrives det på følgende vis:

"Israel-based waste to energy (WtE) developer Blue Sphere Corporation has broken ground on its 5.2 MW biogas generation facility in Charlotte, North Carolina.

Local reports stated that work has now started on the firm’s new US headquarters and WtE project, which will use anaerobic digestion to produce biogas from organic wastes which will then be used to generate electricity.

According to the company, preliminary long-term agreements have been reached for the supply of biomass input from large companies, as well as a Power Purchase Agreement (PPA) for the sale of electricity output."

Der kan man bare se. I North Carolina – Vølunds hjemsted – der vælger de biogasanlæg som affald til energiforsyningsanlæg. Det kunne være, man skulle se lidt nærmere på, hvad vi kan i Danmark på det felt.

Biogas
Biogasanlæg har slet ikke de samme energiforbrug på selve anlæggene som affaldsforbrændingsanlæg. For eksempel skal røggas stort set ikke renses, og i stedet for slagge produceres der gødning eller kompost. Det tæller som genanvendelse.

I Danmark var vi tidligt ude med biogasanlæg til behandling af husholdningsaffald med anlæg produceret af I. Krüger – dengang et dansk firma, nu overtaget af Veolia (fransk).

Et traditionelt biogasanlæg kan ikke bare modtage husholdningsaffald. Det skal uanset indsamlingsmetoder sorteres, så det sikres, at der ikke er elementer i, der ikke kan pumpes rundt. Det var der ikke den gang, så eksemplerne i Århus og Nordsjælland gjorde, at teknologien blev skrottet.

I Kristianstad, Sverige købte man derimod et I. Krüger-anlæg og startede med at udvikle egen forbehandlingsteknik. Det har gjort, at biogas i fjernvarmen er blevet en stor succes, samt at der er biogas nok til at forsyne samtlige bybusser i Skåne.

De andre skånske kommuner (og en del andre svenske kommuner) har fundet ud af dette og er i gang med at udbygge biogasanlæg som den primære affald til energiinstallation.

Det er uvist, om forbehandlingsanlæggene er ens, men alle kommunerne i Skåne indfører eller har indført særskilt indsamling af madaffald som udgangspunkt.

Det nye vindmølleeventyr
Kommunerne i Skåne har også fået øje på markedet i Polen, hvor det meste affald bliver deponeret. Her er det lykkedes med etablering af det første polske affaldsbiogas til energianlæg. Det er dog ikke lykkedes at få et biogasanlæg tilsluttet fjernvarmeforsyningen.

Polen har før haft store planer om etablering af affaldsforbrændingsanlæg som forsyningsanlæg til den udbyggede fjernvarmesektor, men det blev ikke til noget, da den stærke kullobby i Polen ikke ønskede konkurrenter. Det er derfor heller ikke muligt for biogasanlæg at blive sluttet til fjernvarme i Polen. De kan kun komme til at levere elektricitet ligesom i North Carolina.

Det ser ud til, at eksportmulighederne til Polen er der. Vi har dansk teknologi til at gøre det, men det er kun svenskerne, der gør det – endda baseret på dansk teknik.

I Danmark i dag er der to forskellige måder at producere biogas fra husholdningsaffald på. Det er det traditionelle I. Krüger-anlæg med en eller anden form for forbehandling, og så er der Aikan-anlægget.

Aikan-anlægget behøver ikke forbehandling, men fungerer bedst ved særskilt indsamling af madaffald fra husholdningerne. Det er til gengæld helt igennem dansk ejet.

I. Krüger er udenlandsk ejet i dag, men der er udviklet forskellige forbehandlingsteknikker som ECOGI- og NC Miljø-anlæggene, der kunne danne grundlag for eksport af danskejet teknologi. Vi kan altså stadig noget på effektive affald til energianlæg.

I Danmarks Naturfredningsforening kunne vi godt tænke os at vide, hvorfor politikerne:

• Ikke støtter bæredygtig dansk teknologi?
• Lader svenskerne løbe med dansk teknologi på det polske marked for biogas?
• Næsten udelukkende hælder til virksomheder ejet af amerikanske interesser?

debat@altinget.dk