Affald er en ressource - brug den bedre
DEBAT: Danmark skal igen placeres i front på affaldsområdet, ved at vi får skabt rammerne for at muliggøre investeringer i udvikling af nye grønne højteknologiske genanvendelsesløsninger, mener RenoSams direktør, Jacob H. Simonsen.
Af Jacob H. Simonsen,
Direktør RenoSam
Der er krise i Europa, og uden adgang til produktionsressourcer kan det kun gå den gale vej.
Vi vil ikke kunne producere os ud af krisen. Uden adgang til ressourcer vil det blive væsentligt vanskeligere at skabe omsætning, vækst, arbejdspladser og værdi til at bygge morgendagens samfund.
De knastørre embedsmænd i EU-systemet har i køreplanen for et ressourceeffektivt Europa tørt konstateret, at "hvis vi bliver ved med at bruge ressourcerne i det nuværende tempo, vil vi i 2050 sammenlagt set have behov for, hvad der svarer til mere end to planeter, og for mange vil forventningerne om en bedre livskvalitet ikke kunne opfyldes".
Det lyder alvorligt.
Og det er det.
For at sikre tilgangen til morgendagens ressourcer er der behov for meget gennemgribende reformer af vores samfund, og hvordan vi som borgere og virksomheder forbruger. Vi skal ændre tankegang. Vi skal ikke længere tænke, at vi har ret til at købe og forbruge ressourcer. Vi skal i stedet tænke, at vi kan købe os mulighed for at låne ressourcer for en tid, indtil vi vælger at give dem tilbage til samfundet. Give dem tilbage, så ressourcerne kan indgå i et materialekredsløb og blive til nye produkter.
Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at gøre genanvendelige materialer mere efterspurgte og lettere at omsætte. Vi skal allerede nu sætte fuldt blus under udviklingen af en cirkulær økonomi, hvor målet er, at vi kan bruge de samme begrænsede ressourcer igen og igen.
Nogle affaldsfraktioner såsom kabler, blybatterier, jern, elektronik mv. har allerede nu fået en værdi, der sikrer, at store dele kommer tilbage i kredsløbet. Men sådan er det langt fra med al affald. De meget begrænsede jomfruelige materialer er stadig for billige, og kvaliteten af mange af de genanvendelige materialer for dårlig. Der er derfor også brug for at tænke i nye instrumenter, der kan hjælpe udviklingen på vej, før det er for sent. Før vi skal ud og lede efter en ny planet.
En ide kan være, at der stilles krav til indholdet af genanvendelige materialer i nye produkter.
Eksempelvis kan der stilles krav om, at minimum 50 procent af materialeinputtet i ny plastic skal komme fra genanvendelig plastic. Altså at legoklodsen inden for en årrække skal være lavet af 50 procent genanvendelige materialer. Herved vil man opnå, at producenterne efterspørger de genanvendelige materialer. Producenterne vil så også begynde at stille meget specifikke krav til de genanvendelige materialer, der skal indgå i deres produkter. Dette vil samtidig betyde et massivt efterspørgselsdrevet pres på, at kommunerne og industrien får indrettet deres systemer, så ressourcerne kan indsamles og forarbejdes, så de igen kan indgå i materialekredsløbet.
Indsamlingen af genanvendelige materialer bliver således efterspørgselsdrevet. Det vil give god mening. Det vil nemlig betyde, at det, vi samler ind, med stor sikkerhed bliver til nye produkter. At den plastic, som vi kommuner og affaldsselskaber beder hr. og fru. Hansen om at udsortere, rent faktisk kan blive til ny plastic og ikke ender i en cementovn i Kina.
I dag har vores tankeløse kvantitative udsorteringsmålsætninger ingen kobling til den videre behandling. Vi fokuserer det forkerte sted. Vi fokuserer på, hvad vi kan indsamle uden tanke på, hvad det kan blive til.
Krav til indholdet af genanvendelige materialer i nye produkter kan vi naturligvis ikke indføre i Danmark alene. Det vil skade vores konkurrenceevne. Sådanne regler indføres bedst på WTO-niveau, eller som minimum på EU-niveau. Situationens presserende alvor taler dog for, at vi begynder at tænke nye tanker nu. Vi kan ikke vende udviklingen ved at justere lidt på de målsætninger og policyinstrumenter, som vi har i dag. Det vil være som at forsøge at spille matador på en ludoplade.
Vi er som kommuner og kommunale affaldsselskaber helt med på at indrette vores indsamlingssystemer, så vi kan få en mere reel genanvendelse. Det kræver, at vi fokuserer rigtigt, og vi også begynder at tænke i nye instrumenter, der kan understøtte den udvikling, vi ønsker. Der skal helt andre boller på suppen i forhold til at skabe reelle muligheder for et effektivt og fremadrettet offentligt privat samarbejde.
Vi bliver nødt til at skabe rammerne for, at kommunerne i samarbejde med private aktører kan levere de råvarer, som industrien skal bruge til at producere nye produkter. Vi skal have skabt rammerne for at muliggøre investeringer i udvikling af nye grønne højteknologiske genanvendelsesløsninger, der igen kan placere Danmark i front på affaldsområdet. Herved får vi samtidig mulighed for at forfølge det enorme potentiale, der ligger i miljøteknologiske
arbejdspladser.
Vi er derfor også mange, der med stor forventning ser frem til Miljøministerens kommende ressourcestrategi. Den vil forhåbentlig vise vejen frem mod et samfund, der er baseret på den højeste grad af miljøbeskyttelse, og hvor sporene lægges i en tydelig retning af mere reel genanvendelse, der giver mening.
Det får vi alle ud af flere solceller
