Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Sommerfugle og bier bliver fejret i den kommende uge, som både byder på debat om affald, mink og klimarejser. Få dit grønne overblik her.

Godmorgen og velkommen til denne uges grønne overblik.

Vi begynder med det, vi ved mindst om, men som kan vise sig at blive denne uges vigtigste begivenhed. For Venstre har nemlig varslet sit udspil til en landbrugsaftale inden udgangen af maj, og ifølge Altingets oplysninger mangler kun den sidste finpudsning af udspillet. Men om det bliver i denne eller næste uge, ligger endnu ikke fast.

Miljøministeren har da også planlagt i dag mandag til at være i den knap så alvorlige afdeling. Hun skal nemlig indvie Danmarks største sommerfugleskov i Fredericia. Skoven på 12.000 træer er blevet plantet i sommerfugle-form og giver ifølge Miljøministeriet også gode betingelser for både sommerfugle og andet dyreliv.

Login