Dansk Fjernvarme: "Betalingssystemet er ude af trit med de reelle omkostninger"

INTERVIEW: Nye EU-direktiver giver regeringen en oplagt mulighed for at lindre elselskabernes monopol. Det mener Dansk Fjernvarme, der vil gøre det billigere at udnytte vedvarende energi lokalt udenom det store elnet. Regeringen frygter, at regningen vil stige for andre forbrugere.

Danmark risikerer at blive overhalet i den grønne omstilling, hvis ikke snart myndighederne giver mere autonomi til lokale energifællesskaber.

Det mener Dansk Fjernvarme, der frygter, at regeringen er ved at spilde en chance for at rette op på forældet lovgivning. Forslaget til en revideret Elforsyningslov er netop blevet førstebehandlet i Folketinget, for at Danmark ved årsskiftet kan leve op til nye EU-regler.

I dag forhindrer den danske praksis som udgangspunkt lokale vindmølleejere i for eksempel at bruge deres egen vindmøllestrøm til en lokal varmepumpe uden at betale til det overordnede elnet. Strøm til eget forbrug kan dog undtages, hvis det produceres på samme grund eller lige ved siden af.

Login