Denne uge på Teknik (8)

DET SKER: Tirsdag skal miljøministeren til 1. behandling af forslaget til ændring af loven for planlægning. Torsdag er der åbent samråd, hvor udarbejdelsen af en ny national energistrategi for Danmark er på dagsordenen. Læs mere her.

Ministeren
Tirsdag 19. februar skal miljøminister Ida Auken (SF) til 1. behandling af forslag til ændring af loven for planlægning. Forslaget til lovændringen indebærer blandt andet nye muligheder for erhverv og helårsboliger i landdistrikterne, ændring af regler om planlægning i kystområder og til butiksformål samt ophævelse af tilslutningspligt til fællesantenneanlæg.

Onsdag 20. februar er miljøministeren sammen med de øvrige ministre indkaldt af kronprins Frederik til statsråd. Her skal regeringens ministre forelægge lov- og beslutningsforslag samt de af Folketinget vedtagne lovforslag til stadfæstelse af dronningen.


Folketinget
Tirsdag er der møde i Sundheds- og Forbyggelsesudvalget, hvor der blandt andet er modtagelse af deputation vedrørende kæmpevindmøller. Miljøudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer er inviteret til at deltage i den del af dagsordnen, der vedrører kæmpevindmøller.

Login