Dansk Byggeri beklager kritik af vandselskab

EKSPORT: Dansk Byggeri erkender, at man gik galt i byen, da man kritiserede Aarhus Vand for at gamble med takstkronerne i amerikansk eksporteventyr. Men det ændrer ikke på, at der er ulige konkurrence på forsyningsområdet, fastholder erhvervspolitisk chef Torben Liborius. Aarhus Vand efterlyser videre rammer.

Historien om, at Aarhus Vand sidste uge havde indgået en samarbejdsaftale med et vandselskab i Chicago, som i bedste fald kunne skabe 20.000 nye danske arbejdspladser, var for meget af det gode for Dansk Byggeri.

Fluks var brancheorganisationen på banen med en kritik af selskabet. Forsyningsselskabet var blevet “betaget af egen succes” og mente nu, at den “angiveligt veldrevne kommunale forsyningsvirksomhed også skulle komme amerikanerne til gode”.

“Det er naturligvis positivt, at også kommuner tænker på at gøre en god forretning. Men lad os lige vende skråen. I modsætning til private virksomheder, så konkurrerer kommunale selskaber med sikkerhed/risiko dybt plantet i borgernes lommer,” sagde erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius i en pressemeddelelse.

Login