Takstmilliarder kan møde problemer

En sejr for klimatilpasningen.

Det kunne være en fristende udlægning af søndagens økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne. Anskuet over en bred kam var den stramme aftale måske ikke noget at råbe hurra for, men lige præcis på klimatilpasningsfronten fik kommunerne, hvad de bad om:

Nemlig 2,5 milliarder kroner ekstra til investeringer i kloakker, regnvandsbassiner, grønne områder og øvrige tiltag, som skal mindske skaderne i byerne ved fremtidige ekstreme regnskyl.

"Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning. Kommunerne kan nu gå i gang med at bygge anlæg, der kan aflede vandet ved skybrud og sænke pladser og stier, så de får funktion af reservoirer i tilfælde af store regnmængder. Det her er en investering i klimasikring, som rækker mange år ud i fremtiden," jubler KL's formand Erik Nielsen (S).

Tages ikke fra kommunekassen
Og så glemmer han oven i købet det bedste af det hele: Aftalen præciserer, at det ikke er de i forvejen tungt belastede kommunekasser, der skal løfte opgaven, men at pengene derimod kan skaffes via forsyningsselskabernes spildedvandstakster.

Glæde er der også at spore i Miljøministeriet, hvor Ida Auken (SF) ud over udsigten til at få opgraderet kloakledningsnettet kan nyde det forventede syn af vækst og jobskabelse.

"Nu kan der bygges. Med aftalen om klimatilpasningsmilliarderne skaber regeringen op til 3.000 nye grønne jobs over hele landet - og løser udfordringen med monsterregn og skybrud," udtaler miljøministeren og tilføjer, at hun straks vil sætte sine embedsfolk i gang med at foranstalte de nødvendige lovændringer.

Behov for lovændringer
Og lovændringer skal der til, hvis den halve håndfuld milliarder allerede fra årsskiftet skal ud og arbejde i samfundet. En arbejdsgruppe bestående af embedsfolk fra Finansministeriet, Miljøministeriet og KL skal udarbejde oplægget til et lovforslag, som med politisk vedtagelse i efteråret skal træde i kraft fra 1. januar 2013.

Det betyder, at det aktuelt ikke er muligt at få et bud på, hvordan en sådan lovgivning kan skrues sammen. Altinget | Teknik erfarer dog, at der er en række problemer knyttet til realiseringen af den politiske aftale:

Falder formentlig på plads til efteråret
Helt centralt i det kommende lovgivningsarbejde bliver præciseringen af, hvilke klimatiltag vandselskaberne kan igangsætte og få finansieret ved hjælp af godkendelse af tillæg til prisloftet hos Forsyningssekretariatet. Afgørende at få på plads er også fordelingsnøglen, som dikterer, hvordan udgifterne til en ny vej, der ved at blive udstyret med ekstra høje kantstene ydermere kan fungere som transportkanal ved ekstremregnskyl, skal fordeles mellem kommune og forsyning.

Flere aktører har på det seneste luftet deres frygt for, at disse forhold alligevel ikke skulle falde på plads til efteråret på grund af Finansministeriets frygt for, at udgifterne kunne løbe løbsk. Men med den nye aftale mellem regeringen og KL tyder alt nu på, erfarer Altinget | Teknik, at nøglen slibes færdig som del af efterårets lovpakker.

Løser også likviditetsklemme
Aftalen adresserer desuden endnu en påtrængende problemstilling for vandselskaberne. Nemlig den såkaldte likviditetsklemme, som opstår, når de eksisterende tillæg for historiske, planlagte og gennemførte investeringer ikke er tilstrækkelige til at finansiere eksempelvis nedgravning af nye kloakrør.

Typisk vil det være i forbindelse med, at vandselskaberne skal optage nye lån, hvis tilbagebetalingstid maksimalt løber over 30 år. Men da de nyopførte anlæg samtidig afskrives over 50-75 år, skaber det et misforhold mellem afdrag og afskrivninger, som bringer forsyningerne i pengenød.

Dette problem er med et lovforslag, der blev sendt i høring forrige måned, søgt løst ved at give forsyningerne tilladelse til at opkræve supplerende investeringstillæg. Nu imødekommes problemstillingen ved at forlænge varigheden af de kommunale lånegarantier fra 25 til 40 år, så der skabes en bedre balance mellem afskrivnings- og tilbagebetalingstiderne.

Klar til sommerferie
Dermed er det sidste punktum i klimatilpasningsdebatten på denne side af sommerferien efterhånden sat. KL har disse dage samlet 150 politikere, fagmedarbejdere og forvaltningschefer til en workshop i Kolding, hvor de skal øve sig i at lave klimatilpasningsplaner. Læs mere om dette i næste uge i Altinget | Teknik.

Derudover er et embedsmandsudvalg med repræsentanter fra ni ministerier i færd med at udarbejde en national handlingsplan for klimatilpasning, som skal være klar efteråret 2012, hvor også næste pakke af klimatilpasningslovgivningen skal under politisk lup.

Og kigger man endnu længere ud i fremtiden, står det at læse i økonomiaftalen, at der i 2015 skal gennemføres en evaluering af hele indsatsen, som blandt andet skal omfatte erfaringer med de nye regler for takstfinansiering samt de kommunale klimatilpasningsplaner, som skal ligge klar ved udgangen af 2013.