Tidligere sektionsleder: Scandinavian Star-tragedien skyldes en indbygget systemfejl i beredskabsmodellen

Rapporten om Scandinavian Star leverer navnet til et kontor i den bygning, som skal huse det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab: Overstyrelsen for kontrol med ministeriers og styrelsers overholdelse af deres respektive jurisdiktion.

Overstyrelsen skal virke som et supplement til myndighedernes generelle ansvarsforpligtelse vedrørende beredskab. Herved kan det i Danmark hjemmestrikkede sektoransvarsprincip ophæves.

At brandene på Scandinavian Star fik så tragiske konsekvenser er et udslag af en udviklet beredskabskultur (hvad skulle der dog kunne ske i Danmark?), men også af en indbygget systemfejl i den danske beredskabsmodel. For sektoransvarsprincippet smager af en systemisk ansvarsforflygtigelse og vil aldrig kunne erstatte en whole-of-society tilgang.

For nylig måtte flere hundrede borgere efterlades på perronen i mange timer, hvad der kunne have været affødt af et droneangreb på et stykke kritisk infrastruktur. Heldigvis var hændelsen alene udløst af en kørelednings kollaps på togstrækningen Odense-Korsør. Udmøntning af sektoransvarsprincippet udeblev. Hvem følger op?

Ligeledes blev mere end 100 borgere kort tid efter sidste årsskifte efterladt på E45, da sne og kulde ikke gjorde det muligt for beredskabsmyndighederne at komme frem til de nødstedte. Virkede sektoransvarsprincippet? Nej. En evaluering er udarbejdet, men hvem følger op?

Inhabilitet og sektoransvar

Fra mit eget skrivebord: Under mund- og klovsygen i England i 2001 var der frygt for, at sygdommen kunne brede sig til Danmark. Som sektionsleder i beredskabet var det naturligt at undersøge helt konkret, hvordan et organisatorisk set-up ville komme til at se ud i Danmark – i givet fald.

Hos såvel Beredskabsstyrelsen som hos veterinærmyndighederne var der enighed: Vi har jo et sektoransvarsprincip i Danmark, så selvfølgelig er det veterinærmyndigheden, der står for den hændelse – i givet fald.

{{toplink}}

Et efterfølgende besøg i England klargjorde, at et geografisk horisontalt områdeansvar overtrumfede det danske hjemmestrikkede vertikale sektoransvarsprincip. Ikke den veterinære myndighed, men det folkevalgte regionsråd havde ansvaret for den opgave i England.

Med sektoransvarsprincippet som en hovedhjørnesten i dansk beredskab og med et beredskab uden andet indhold end et redningsberedskab, som understreget af formanden for Danske Beredskaber, så indebærer Scandinavian Star-tragedien, at en evaluering alene kan ske inden for rammerne af den danske beredskabsmodel. Men en evaluering giver samtidig mulighed for at klargøre, at der er "orden i galskaben."

Naturligvis er det ansvarspådragende, som det også er blevet fremført ved offentliggørelsen af rapporten, når Søfartsstyrelsen i 122 tilfælde har deltaget i sagsbehandlingen vedrørende opklaringen af hændelsen – uden at have gjort gældende, at Søfartsstyrelsen var inhabil. En inhabilitet, som hidrører fra hemmeligholdelse af indholdet i et fortroligstemplet dokument, hvoraf det nu fremgår, at Scandinavian Star slet ikke var sejlklar, da sejlads påbegyndtes.

Sagsbehandlingen har i den langstrakte sag været bundet op på sektoransvarsprincippet, hvilket indebærer, at det er Søfartsstyrelsen, som det tilkommer at agere ansvarlig myndighed i sagen.

Det understreges yderligere ved udfærdigelse af svaret på de pårørendes henvendelse til statsministeren.

I Statsministeriet udfærdiges et svar med bistand fra Søfartsstyrelsen – for i Danmark råder jo sektoransvarsprincippet. En ansvarspådragende skandaløs sagsbehandling (herunder omfattende inhabilitet) kan således ske med baggrund i sektoransvarsprincippet og den herskende beredskabskultur.

Sektoransvarsprincippet

Kritikere af beredskabet i Danmark – herunder medarbejdere på Forsvarsakademiet – har anført, at udover fraværet af et hjemmeberedskab, så mangler der i den danske beredskabsmodel en "bjælke", som hen over de mange sektorer kan stå for koordination af sektorerne i samfundet. Men koordination rækker slet ikke. I stedet bør en overstyrelse etableres og tillægges et ansvar for et overopsyn med ministeriers og styrelsers hele beredskabsvirksomhed.

Rigsrevisionen har i øvrigt ved forskellige lejligheder kritiseret det danske beredskabs set-up. Således har beredskabet været kritiseret for, at mange ministerier og styrelser slet ikke har bekymret sig om at gennemføre beredskabsplanlægning, endsige at gennemføre øvelser.

{{toplink}}

Fraværet af "muskler" i Beredskabsstyrelsen har ladet hånt om behovet for en lang kraftigere tilrettelæggelse og ledelse af beredskabsplanlægningen og supervision i forhold til det samlede sammenhængende beredskabsarbejde i Danmark.

Derfor er det en rigtig god idé, at Danmark efter årtiers dyb søvn får etableret et beredskabsministerium med mulighed for at etablere rammer, der muliggør et samlet greb om et samfundsberedskab og med en indbygget udvikling, der omfatter såvel ny læring som en af-læring.

Det vil være sund fornuft – i forbindelse med etablering af det nye ministerium – at undersøge om Danmark nu også råder over den nødvendige forskning og uddannelse til at kunne mestre et tidssvarende beredskab. Der skal jo udvikles et helt nyt kompetencefelt. Amerikanske soldater på dansk territorium rækker næppe til at løse den opgave.

Scandinavian Star-tragedien må snarest finde en afslutning. Men selv her – mere end tredive år efter – er der lessons learned, som bør indgå ved etableringen af det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.

debat@altinget.dk