Ny debat: Hvordan skal et nyt forsvarsforlig skrues sammen?

Folketingets partier skal i løbet af de næste par år forhandle et nyt forsvarsforlig på plads. Men hvad skal det indeholde? Det spørgsmål stiller Altinget Forsvar i en ny temadebat. 

De indledende øvelser til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig bliver den altoverskyggende dagsorden på det forsvarspolitiske område i det kommende år.

Det nuværende forlig udløber ved udgangen af 2023 og et nyt forlig skal sandsynligvis række op til seks år ud i fremtiden. Det bliver sandsynligvis forsvarsminister Trine Bramsens (S) store politiske svendeprøve at lande en bred aftale. Flere af Folketingets partier banker på døren for at blive lukket ind i varmen. 

Men hvilke ønsker har partierne i forligskredsen og områdets aktører egentlig til den nye aftale? Og hvorfor er det præcis, at SF, Nye Borgerlige og grønlandske Inuit Ataqatigiit (IA) ønsker at blive en del af forliget – og bringer de særlige krav med ind til forhandlingsbordet? 

De spørgsmål stiller Altinget Forsvar i en ny stor temadebat, hvor politikere og aktører vil svare på, hvad der konkret er vigtigt for dem at få skrevet ind i et nyt forsvarsforlig. 

Panelet består af:

Trine BramsenTrine Bramsen (S), forsvarsminister

Lars Christian Lilleholt Lars Chr. Lilleholt (V), forsvarsordfører

Anne Valentina BerthelsenAnne Valentina Berthelsen (SF), forsvarsordfører

Søren EspersenSøren Espersen (DF), forsvarsordfører

Martin LidegaardMartin Lidegaard (R), forsvarsordfører

Aaja Chemnitz LarsenAaja Chemnitz Larsen (IA), medlem af Folketinget samt formand for Grønlandsudvalget og medlem af Forsvarsudvalget

Niels Flemming HansenNiels Flemming Hansen (K), forsvarsordfører

Peter Seier ChristensenPeter Seier Christensen (NB), forsvarsordfører

Joachim FinkielmanJoachim Finkielman, direktør for DI Sikkerhed & Forsvar

Christoffer GreenfortChristoffer Greenfort, chefkonsulent i Dansk Erhverv

Peter Michael AndersenPeter Andersen, formand for Folk & Sikkerhed

Lars Bangert StruweLars Bangert Struwe, generalsekretær i Tænketanken Atlantsammenslutningen

Jesper Korsgaard HansenJesper Korsgaard Hansen, formand i Centralforeningen For Stampersonel

Tom BlockTom Block, forbundsformand i HKKF

Niels Henrik TønningNiels Tønning, formand for Hovedorganisationen af officerer i Danmark

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til ledende debatredaktør Kristian Andersen for at aftale nærmere. Du kan sende din henvendelse til andersen@altinget.dk.

Forrige artikel PET: Rigsfællesskabet er mål for russisk og kinesisk spionage PET: Rigsfællesskabet er mål for russisk og kinesisk spionage Næste artikel Personaledirektør: Investering i personellet væsentligt i næste forsvarsforlig Personaledirektør: Investering i personellet væsentligt i næste forsvarsforlig