Europas ledere er på fornavn med den nye chef på Asiatisk Plads

BRUXELLES: I mange måneder anede Margrethe Vestager ikke, at det hotel i Bruxelles, hun altid blev booket ind på under den europæiske gældskrises vilde dage i 10’erne, lå under fem minutter til fods fra den rådsmødebygning, hun som dansk økonomi- og indenrigsminister frekventerede flittigt.

I stedet blev hun altid hentet i bil og kørt mindst dobbelt så længe gennem tæt belgisk morgentrafik. I bilen sad Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Danmarks daværende EU-ambassadør, som i denne uge overtog posten som departementschef i Udenrigsministeriet.

”Så kunne han lige få mig for sig selv, så han kunne lave en intens briefing i hvert fald ti minutter, før vi var fremme,” siger Vestager.

Hun mener, det er karakteristisk for den mand, som nu skal være udenrigsminister Jeppe Kofods (S) højre hånd og leder af den danske udenrigstjeneste.

Han er kendt for at optimere sin tid og aldrig overlade noget til tilfældighederne – heller ikke om vind, vejr eller andre menneskers tilstedeværelse kunne stille sig i vejen for, at han fik sin minister klædt tilstrækkeligt på til at varetage Kongerigets interesser.

Det vigtigste job

Vestager har regnet sig frem til, at han nåede at skibe hende igennem 33 af den slags møder i hendes ministertid – ofte til langt ud på natten. Her fik hun et indtryk af en mand med en dyb forståelse af sagerne og af det politiske håndværk.

”Han er helt utroligt kompetent. Ikke bare dygtig. Men kombinationen af at være dygtig, indsigtsfuld, hands on og kunne få ting til at ske,” siger Margrethe Vestager, som siden 2014 har været Danmarks EU-kommissær.

Et halvt års tid efter, at Vestager var flyttet ind på sit kontor i EU-Kommissionens hovedbygning lige på den anden side af gaden fra Ministerrådet, blev Jeppe Tranholm-Mikkelsen i foråret 2015 udpeget til Rådets generalsekretær.

Dermed fik han ”det vigtigste job i Europa, som ingen nogensinde har hørt om”, som en ansat i Rådet formulerer det.

Som generalsekretær har han været lige dele administrativ chef for en 3.000 personer stor skare af embedsmænd, der servicerer EU-landene i Ministerrådet, og politisk hestehvisker for formanden for EU-ledernes klub, Det Europæiske Råd, der pt. er belgiske Charles Michel.

Generalsekretæren er samtidig den eneste embedsmand, der sidder med i lokalet, når de 27 stats- og regeringschefer samles til topmøde.

”Han var en person, som alle var på fornavn med,” siger Lars Løkke Rasmussen, der i sin anden statsministerperiode fra 2015 til 2019 så Jeppe Tranholm-Mikkelsen i aktion bag de ellers hermetisk lukkede døre som problemknuser og kompromismager på vegne af EU-formanden, der dengang hed Donald Tusk.

”Det var på et tidspunkt med blandt andet migrationskrise og Brexit. Der var mange svære møder og mange situationer, hvor der skulle bygges bro. Der husker jeg Jeppe som en, der havde den musikalitet, der skal til for at få tingene til at fungere,” siger Lars Løkke Rasmussen.

”Han er ekstremt dygtig. Det er virkelig et scoop, at han gider at tage den tørn i Udenrigsministeriet”.

Han er systemet

Karriereskiftet har skabt en vis undren i Bruxelles, fordi Tranholm havde over tre år tilbage af det prestigefyldte mandat som EU’s højest placerede embedsmand. Det har også forårsaget mild panik, fordi Rådet taber en nøglespiller og en sikker hånd på roret midt i en krisetid, hvor Ruslands fremfærd i Ukraine har kastet snart sagt alle brikker i EU-samarbejdet op i luften.

Der er det sigende, at der er blevet udpeget to mennesker til at varetage hans job, mens EU-cheferne leder efter en afløser for ham.

”Han har ikke bare skabt et system, han er systemet,” som en kilde i Rådet formulerer det.

Andre mener, at det er logisk, at Tranholm griber chancen for at indtage det fineste embedsmandsjob i den udenrigstjeneste, han selv er rundet af. En post, han for øvrigt også tidligere har været i spil til.

For selv om det er 20 år siden, han sidst havde kontor på den side af havnebassinet i København, så er det med afsæt i Udenrigsministeriet, at hele hans arbejdsliv er opbygget.

Født i Yemen

I år er det præcis 30 år siden, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen først trådte ind ad døren til ministeriet med en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og et ophold på London School of Economics bag sig.

Den lettere reserverede nordjyde, der er gift og har to voksne børn, er meget privat og har heller ikke ønsket at bidrage til dette portræt. Men vi ved, at han ikke har interessen for det internationale fra fremmede.

Han er født i Aden i det, der dengang i 1962 hed Sydyemen. Hans præstefar var udsendt som missionær, og hans mor var leder af en pigeskole. Da familien senere kom tilbage til Nordjylland, voksede han op i et hjem, hvor der blev hørt Udefra i radioen klokken 17.10 hver dag, og interessen for det, der skete ude i verden, blev vedligeholdt.

Efter hans ansættelse i Udenrigsministeriet kom karrieren hurtigt til at handle om EU. I 1995 blev han første gang udsendt til Bruxelles. Poul Skytte Christoffersen var Danmarks EU-ambassadør på det tidspunkt og havde Tranholm som højre hånd. Han forklarer, at det, der udmærkede den unge Jeppe Tranholm, også gælder den ældre.

”Det, der karakteriserer ham, er hans seriøsitet. Jeg kender få mennesker, der er parate til at gå så dybt ned i sagerne, som han er, som har et fantastisk politisk jugement, og som har en arbejdsevne ud over det sædvanlige,” siger Poul Skytte Christoffersen.

En diplomatisk triumf

De to bevarede et tæt parløb, da Jeppe Tranholm-Mikkelsen nogle år senere blev udlånt til Statsministeriet som Anders Fogh Rasmussens (V) rådgiver i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2002. Det endte i det, der er overgået i historiebøgerne som lidt af en diplomatisk triumf, da Anders Fogh Rasmussen i Bella Center i december kunne byde ti nye lande velkommen i EU-klubben.

Det var dog også en tid, hvor der var famøst mange kurrer på tråden og infights mellem Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Her var Jeppe Tranholm-Mikkelsen ifølge Poul Skytte både en uvurderlig hjælp i forhold til de konkrete forhandlinger og til at forhindre, at de interne magtkampe løb af sporet.

”Jeg tror ikke, at Jeppe nogensinde har forsøgt at stå frem og tage æren for succesen i Bella Center, men han var bestemt en del af den,” siger Poul Skytte Christoffersen.

Det var også allerede dengang, at Jeppe Tranholms ekstreme evne til at lagre information blev mere alment kendt. Dengang fik han tilnavnet ”EU-leksikonet” for sin nærmest fotografiske hukommelse. Da han senere efter endnu nogle år i Bruxelles som næstkommanderende på den danske EU-repræsentation blev sendt til sin karrieres eneste ikke-EU-relaterede udstationering som ambassadør i Beijing, lød joken, at det var, som om EU-repræsentationen fik slettet harddisken.

At kalde Jeppe Tranholm-Mikkelsen detaljernes mand, kan vist ikke helt gøre det.

Han er typen, der kan finde på at svare på et henkastet spørgsmål om sine rejseplaner med ikke bare dato og klokkeslæt, men også flynummer. Han vil som regel kunne alle relevante paragraffer i de papirer, han beskæftiger sig med, inklusive hvad side de står på.

Han spreder skræk og rædsel hos sine embedsmænd, hvis ikke de er forberedt til fingerspidserne, for som oftest kender han deres sager bedre, end de selv gør.

”Du kan ikke bluffe dig igennem noget med Jeppe. Han kan virke ret intimiderende på folk,” siger en ansat i Rådet, der kun har indvilliget i at tale om sin nu tidligere chef under dække af anonymitet.

Samtidig kender hans arbejdskapacitet ingen grænser, ”måske fordi han ikke laver andet”, som en anden kilde påpeger.

En krævende chef

Han beskrives som ”en kontant og krævende chef”, der forlanger meget af sine medarbejdere. Også til et punkt, hvor folk med en familiesituation, der ikke egner sig til at arbejde solen sort, har betakket sig for at blive en del af hans inderkreds.

Samtidig er der en anerkendelse i Rådet af, at han som deres øverste personalechef har gjort meget for at gøre et stift system mere bøjeligt.

Her har han balanceret på en knivsæg, hvor han på den ene side selv har været en total kontrolfreak, der har været nede i alle sætninger i de politiske tekster på højprofilerede områder. På den anden side har han haft en klassisk dansk tilgang og tiltro til, at folk løser deres opgaver. Han har løsnet på ansattes tidsregistrering, gjort arbejdslivet mere fleksibelt og ladet folk passe deres job.

Han har også luget ud i ledelseslag og gjort meget ud af skabe mere åbenhed, for eksempel ved at briefe sine medarbejdere efter topmøder, så de også har en forståelse for, hvad der sker bag de lukkede døre.  

”Han lægger lige så meget opmærksomhed og detaljestyring på at forbedre kaffen i mødelokalerne, som på hvor kommaerne skal stå i et topmødedokument,” lyder vurderingen fra en ansat i Rådet.

Jeppe holder øje

Margrethe Vestager fremhæver, hvordan han i coronakrisens spæde start fik covidsikret institutionen til det yderste, fordi han, selv i den dybeste lockdown, bibeholdt den fysiske mødeaktivitet blandt EU-ambassadørerne, så lovgivningsarbejdet kunne fortsætte, selv om ministrene var afskåret fra at rejse til Bruxelles.

”Rådet er det eneste sted, hvor man gjorde sig den ulejlighed at sætte ting på håndtagene, så man kan åbne døre med albuen, også når de åbner ind imod dig selv. Det er en superfin detalje, som jeg ikke har set andre steder, og det er klassisk Jeppe. Han stiller krav, men han sikrer også, at de krav kan indløses på en måde, så man er komfortabel med det,” siger Vestager, men griner også over, hvordan hun fik nøje indskærpet, at der max måtte være to personer i Rådets elevatorer, og at det skulle respekteres, fordi ”Jeppe holder øje”.

Hun mener, at det er en kæmpe streg i regningen for dansk indflydelse i EU, at han nu forlader Bruxelles.

"Det er et stort tab. Den stilling giver en dansk synlighed og en indsigt i Danmark som sådan. For selv om man arbejder for Europa - det gør jeg jo også - så er vi jo danske hele dagen. Og vi har en dansk facon og gør ting på en dansk måde,” siger Vestager.

Samme oplevelse har tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen:

”Det er svært at konkretisere, for alle har jo oplevet ham som Europas mand, men alle har også vidst, at han var dansk. Jeg er helt sikker på, at han også har været med til at tegne et billede af dansk pragmatisme, som nok er smittet af på os alle sammen. Man ser os som nogle, der gerne vil have tingene til at fungere og lykkes, og det har han jo repræsenteret på fornemmeste vis.”

Ingen danske forlommer

Selv om både danske politikere og embedsmænd fastholder, at Jeppe Tranholm-Mikkelsen har gjort meget ud af ikke at give Danmark nogen forlommer i sit virke som generalsekretær, så har det bestemt heller ikke skadet at have ham på den vigtige post, påpeger den tidligere statsminister.

”Det er jo bare en helt unik placering. Og Jeppe er selvfølgelig klog og dygtig nok til at være Europa, før han er dansker. Men jeg har nu også haft en oplevelse af, at det var godt, han var der,” siger Lars Løkke Rasmussen og peger blandt andet på den særaftale, som Danmark fik for at undgå at blive sendt helt ud af det europæiske politisamarbejde i Europol efter nej’et ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015.

”Der kom vi sådan set igennem med en god aftale, der "desværre" i gåseøjne kom til at se for let ud. Der var Jeppe supervigtig,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Et andet træk, som slår ham, er Tranholms evne til at smede kompromiserne, men lade andre tage æren for det.

”Han er dygtig, men han er også en, der skaber plads. Det var aldrig oplevelsen, at han tog lyset fra Tusk, selv om han måske godt i mange situationer kunne have gjort det,” siger Løkke.

”Han præsenterede det altid, som at ”præsidenten har brug for sådan og sådan”, selv om det måske først var, da det kom ud af Jeppes mund, at det var det, præsidenten foreslog”.

Aldrig illoyal

Samme læsning har tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen, der påpeger, at Tranholm har spillet ”en væsentlig rolle i snart sagt alle forhandlingsforløb, der har passeret over scenen de seneste år”.

”Jeppe er ikke selvpromoverende, og det har været hans force, for det er jo typisk en stilling, hvor du opererer bag facaden og lader de politiske ledere tage æren af din indsats. Og det er noget, Jeppe kan,” siger Skytte.

Både han og Margrethe Vestager fremhæver også, at Tranholm står last og brast med den, han tjener.

”Han er aldrig illoyal over for den, han arbejder for. Aldrig,” siger Margrethe Vestager.

Hun gør også klart, at selv om han er en alvorlig mand, der ikke ligefrem er kendt som nogen festabe eller en stor small-talker, så er han på ingen måde humorforladt.

"Man skal bare give ham noget røg, fordi han tager faktisk ikke sig selv så alvorligt. Og hvis man heller ikke tager ham så alvorligt, så er han rigtig godt selskab," siger den danske EU-kommissær.

rikke@altinget.dk