Joe Bidens mission i Europa er at genskabe tilliden over Atlanten

BRUXELLES: Ingen kunne være i tvivl om den tilstræbte symbolik, da præsidenterne fra USA og Frankrig her i weekenden satte sig i to solbeskinnede kurvestole, mens udsigten til Det Keltiske Hav glitrede om kap med deres store smil.

”Vi er på samme bølgelængde,” sagde Joe Biden til Emmanuel Macron efter det seneste par dages G7-topmøde i Cornwall på Storbritanniens sydvestlige kyst. Franskmanden svarede:

”Det er fremragende at have en amerikansk præsident, der er en del af klubben, og som er meget villig til at samarbejde.”

Tilhørerne kunne selv mentalt tilføje den usagte bisætning: I modsætning til din forgænger. For kontrasten til de fire kaotiske og konfliktfyldte år med Donald Trump kunne næsten ikke være større, her hvor USA’s nye leder mandag kommer til Bruxelles for at deltage i topmøder med NATO og EU.

”Vi betragter NATO’s sammenhængskraft som meget, meget vigtig. Og jeg ser personligt Den Europæisk Union som en utrolig stærk og livskraftig organisation. Det handler ikke kun om Europas evne til at håndtere økonomiske emner, men også at være rygraden og støtten for NATO,” sagde præsident Biden i Cornwall.

Spørgsmålet er, om hans forsikringer vil være nok til at hele de dybe sår, som Trump har efterladt i det transatlantiske samarbejde – og om Joe Biden dermed kan få den europæiske opbakning til at konfrontere Kinas voksende dominans, som han har brug for.

For hvilket Amerika er det, præsident Biden repræsenterer?

”Når Biden siger, at vi skal beskytte demokratier rundt om i verden, og vi skal bruge demokratiet imod Kina, så skal man bare være klar over, at der samtidig foregår en meget intens kamp internt i USA for at sikre det amerikanske demokrati,” siger Jacob Kirkegaard, seniorforsker ved den transatlantiske tænketank German Marshall Fund (GMF) i Bruxelles.

Billedet kan vende igen i 2024

Selv om de fleste europæiske ledere lige som Emmanuel Macron gerne vil tro på Joe Bidens bedste intentioner, så er det jo ikke Biden alene, der definerer Amerika.

Uanset, hvad man synes om det, så har Donald Trump netop bevist, at det var muligt at vende bunden i vejret på trekvart århundredes amerikansk udenrigspolitik på ganske kort tid.

Det betyder, at Europas ledere må være varsomme.

Emmanuel Macron, forbundskansler Angela Merkel, statsminister Mette Frederiksen (S) og alle de andre vil naturligvis glæde sig over disse dages nye og styrkede aftaler med den amerikanske præsident – om en ny tiårsplan, nye trusler og rumforsvar i NATO mandag, og om handel, teknologi, klima og pandemibekæmpelse på EU-USA-topmødet tirsdag.

Men de europæiske allierede ved også godt, at billedet kan vende igen ved næste amerikanske præsidentvalg i 2024.

”Joe Biden mener sin dagsorden alvorligt. Han tror på de her værdier og på samarbejdet med Europa. Men når han promoverer demokrati i verden, så er det også fordi, at han har problemer derhjemme,” siger Jacob Kirkegaard fra GMF, der sammenligner udviklingen i Trumps republikanske parti med Putins Rusland eller Viktor Orbans ungarske regeringsparti.

”Republikanerne er blevet til et isolationistisk og potentielt autoritært parti, som ikke mener, at USA skal være bundet af nogen som helst form for internationale aftaler. Der er ikke længere den konsensus om mange af de her ting i USA, som der var tidligere. Derfor er Europa nødt til at være mere barsk. Man kan ikke bare tage Bidens forsikringer for givet.”

Biden vil lave nye aftaler med Europa

Der er ellers ingen tvivl om, at Joe Biden ønsker at gøre sin første udlandsrejse som præsident til et symbol på forbrødring med europæerne og fælles forsvar for demokratiet.

”På disse topmøder ønsker vi at samle verdens demokratier. Vi ved godt, at vi ikke kan alting alene,” sagde en af præsidentens nærmeste sikkerhedsrådgivere, Daleep Singh, under en konference i tænketanken CNAS ugen før Bidens afrejse.

”Uanset om det handler om den globale økonomi, overvejelserne om hvordan vi skal reagere på den kinesiske udfordring, om kampen mod korruption eller om skat – så er der mange måder, vi ønsker at arbejde sammen på,” sagde han.

Ved samme lejlighed fortalte den nye Europachef i USA’s nationale sikkerhedsråd, Amanda Sloat, at Bidens regering ikke alene ønsker at genbekræfte NATO’s fælles forsvarsforpligtelse, men at USA også går efter en række nye aftaler med EU.

”Det er ærlig talt svært at få øje på et eneste emne på vores dagsorden, hvor det ikke vil gøre os mere effektive at arbejde i tæt partnerskab med Den Europæiske Union,” sagde hun:

”Vi ser det her som en chance for at genopbygge vores forhold til Den Europæiske Union, og hvad der er endnu vigtigere, så ønsker vi at hæve ambitionsniveauet for vores partnerskab med EU.”

Amanda Sloat forventer, at Joe Bidens møde med EU-institutionernes topchefer vil resultere i nye aftaler på ”en lang række områder”, der blandt andet omfatter regulering af de nye teknologier som 5G og kunstig intelligens, der i EU er Margrethe Vestagers område.

”Lederne vil styrke samarbejdet om handel, investeringer og teknologi. De vil også se på, hvordan vi bedre kan bekæmpe pandemien i fællesskab, inklusive at skabe en bæredygtig genopretning af alle vores økonomier,” sagde Sloat.

EU vil have fjernet amerikansk straftold

Hele den dagsorden er nøje afstemt med EU’s egne forventninger – men de europæiske ledere vil også håbe at høre Joe Biden love løsninger på de handelsmæssige stridigheder, der stadig plager forholdet over Atlanten.

Det gælder ikke mindst en mangeårig strid om statsstøtte til europæiske Airbus og amerikanske Boeing, og så en meget nyere konflikt skabt af tidligere præsident Trumps indførelse af straftold på stål og aluminium fra Europa.

I den sidstnævnte strid havde EU helt klart regnet med, at Biden allerede nu ville have fjernet straftolden. Der er en vis skuffelse over, at det ikke er sket.

”Vi har sendt et klart signal til USA om, at vi er villige til at løse det her på en fair og afbalanceret måde. Nu er det op til USA at sætte handling bag deres ord,” advarede den europæiske handelskommissær, Valdis Dombrovskis, i sidste uge.

Den samme vagtsomhed over for amerikanernes intentioner kan mærkes lige under overfladen på mange områder. Også når det gælder USA’s ambition om at gøre fælles front over for Kina, så kinesernes hastigt voksende økonomiske og teknologiske dominans ikke kører Vesten ud på et sidespor i de kommende årtier.

”Der er ingen som helst tvivl om, at det vigtigste emne for Joe Biden under denne Europarejse er Kina,” siger Ian Bond, udenrigspolitisk direktør hos Centre for European Reform (CER) i London:

”Det gælder i den økonomiske og handelsmæssige sammenhæng med EU, men også i høj grad gennem en ny sikkerhedspolitisk diskussion i NATO. Kan Biden få Europa med på, at forsvarsalliancen nu skal definere Kina som en strategisk udfordring? Det er et af de store spørgsmål.”

Fælles forsvar i rummet

Topmødet i NATO mandag vil temmelig sikkert blive gennemsyret af lettelsen over, at USA nu igen har en præsident, der tror på alliancen, og som står på mål for det fælles forsvar af Europa.

”Ikke mindst de central- og østeuropæiske allierede vil ønske meget klare ord fra Joe Biden om, at han står på deres side over for trusler fra især Rusland,” siger Ian Bond fra CER, som påpeger, at Biden onsdag rejser videre til et topmøde med den russiske præsident, Vladimir Putin, i Genève.

”Rækkefølgen skal tydeligvis demonstrere over for Putin og resten af verden, at NATO nu igen fuldstændig utvetydigt står sammen over for russerne,” siger han.

Derudover vil alliancens topmøde koncentrere sig om at godkende en ny tiårsplan og sætte gang i arbejdet på et nyt strategisk koncept for NATO, der skal modernisere forsvarssamarbejdets målsætninger og opdatere trusselsbilledet.

Både cybertrusler og andre former for underminering eller angreb på infrastrukturer og civilsamfund vil komme til at fylde mere.

Det forventes også, at alliancen for første gang vil udstrække den fælles forsvarsforpligtelse i NATO-traktatens artikel 5 til også at dække potentielle angreb i rummet.

”Vi må erkende, at for eksempel et højteknologisk angreb på et medlemslands satellitter udgør en lige så stor trussel mod vores sikkerhed som angreb her på jorden,” siger en diplomat:

”Der er også en erkendelse af, at NATO bliver nødt til at beskæftige sig mere med ny og fremtidig teknologi, fordi vi i al for høj grad er ved at blive overhalet af kineserne.”

Kina bliver en strategisk udfordring for NATO

Selv om erklæringerne fra NATO-topmødet mandag ikke vil beskrive Kina som en ”fjende”, men snarere som en ”udfordring”, så er det i sig selv noget nyt at indarbejde Kina i forsvarsalliancens trusselsbillede og fremtidsplanlægning.

”Husk lige på, at det eksisterende strategiske koncept for NATO ikke nævner Kina med et eneste ord. Jeg kan godt garantere en ting: I det nye strategiske koncept vil Kina blive nævnt,” sagde alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, i en tale op til topmødet.

”Det handler ikke om at definere Kina som en modstander. Der er meget, vi kan arbejde sammen med Kina om (…) Men samtidig erkender de allierede lande nu i hidtil uset grad de sikkerhedspolitiske konsekvenser og den skiftende globale balance, der skyldes Kinas vækst,” sagde han:

”Snart vil den kinesiske økonomi blive større end den amerikanske. Allerede i dag er den kinesiske militærflåde større end den amerikanske. Kina satser på at blive den dominerende militærmagt i verden ved midten af dette århundrede. Og Kina er førende på en række af de vigtigste nye teknologier som for eksempel kunstig intelligens.”

Bag kulissen siger NATO-diplomater det endnu tydeligere, at der er en sammenhæng mellem Kina og frygten for en stigning i for eksempel cyberangreb og andre trusler mod infrastruktur i Vesten.

”Vi har nu en ny konkurrence fra et land, som vi har ladet vokse sig meget større og stærkere. De har ret til at opruste, som de vil. Men det er ikke okay, at de begynder at bruge beskidte metoder mod os andre. Vi må stå bedre sammen for at vise dem, at det ikke er umagen værd,” siger en kilde i alliancens hovedkvarter.

Kineserne affejer ”små grupper af lande”

En anden relativt ny udvikling i NATO’s fremtidsplaner vil være et stigende fokus på, hvad klimaforandringerne kan få af sikkerhedspolitisk betydning.

Både klimapolitik, teknologisk udvikling og samarbejde om den globale bekæmpelse af covid-pandemien vil være emner for præsident Biden besøg, som går på tværs af topmøderne i både NATO og EU her mandag og tirsdag.

Det samme gælder forholdet til Rusland og ikke mindst Kina, hvis voksende dominans også har været et vigtigt emne under weekendens topmøder i Cornwall mellem verdens rigeste demokratiske lande i G7.

Diskussionerne mellem Joe Biden og lederne fra Canada, Japan, Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien blev søndag affejet af en kinesisk diplomat som ret ligegyldige:

”Den tid, hvor globale beslutninger blev dikteret af små grupper lande, er for længst forbi,” sagde en talsmand for Kinas ambassade i London ifølge BBC.

Kinas ledere satser tydeligvis på, at europæerne og andre når det kommer til stykket vil lade egne økonomiske eller politiske interesser i forholdet til Kina veje tungere end samarbejdet med USA.

Tabet af troværdighed er Amerikas nye problem

Tyskland har for eksempel stor eksport til Kina, som samtidig med systematiske investeringer har opbygget et meget tæt forhold til de stadig mere autoritære og nationalistiske regeringer i EU-lande som Ungarn og Polen.

Hvis han skal kunne bryde igennem disse nye forhold mellem Kina og Europa, så har præsident Biden behov for troværdigt at fremstille USA som det genopstandne samlingspunkt for den demokratiske verden.

Uanset de mange store ord, vi vil høre under disse dages transatlantiske topmøder i Bruxelles, så bliver den troværdighed meget svær at genskabe.

Hvad nytter for eksempel nye klimaløfter, hvis de ikke kan stemmes igennem Kongressen? Og hvad er Joe Bidens sikkerhedsgarantier værd, hvis en republikansk præsident dropper dem igen i 2024?

”Set fra europæisk side er der det samme troværdighedsproblem på klima og andre områder, som der er på den generelle sikkerhedspolitiske dagsorden,” siger Jacob Kirkegaard fra tænketanken GMF i Bruxelles:

”Man kan altid håbe på det bedste, men EU kan ikke forholde sig til USA på samme måde som før. Og NATO vil aldrig igen få den rolle, som tager 100 procent vare på Europas sikkerhed. Det eksisterer ikke længere, fordi USA ikke længere har konsensus om helt basale demokratiske værdier.”

thomas.lauritzen@altinget.dk