Forsvarsministeriet finder ny kontorchef internt

Specialkonsulent i Forsvarsministeriet Georgios Marthedal Marinos er ny kontorchef for ministeriets Forligskontor.

Så er der forfremmelser på Forsvarsministeriets dagsorden.

Efter fire år som fuldmægtig og senere specialkonsulent i Forsvarsministeriet tager Georgios Marthedal Marinos nu et skridt op til ledelsesniveau.

Han er nemlig nu kontorchef for Forligskontoret.

Det oplyser han på Linkedin.

Som leder af Forligskontoret får Marthedal Marinos ansvaret for forberedelse af initiativer i det nye forsvarsforlig. Kontoret er ministeriets koordinerende enhed for alle aktiviteter relateret til forliget, herunder udarbejdelse af regeringssager.

Georgios Marthedal Marinos har tidligere været tilknyttet konsulentvirksomheden Struensee & Co. samt udvikling- og investeringsfirmaet Nordic Development Corporation. Han tiltræder sin nye stilling i januar 2024.

Forrige artikel Advokater fundet til uvildig undersøgelse i våbensagen Advokater fundet til uvildig undersøgelse i våbensagen Næste artikel Dronning Margrethe træder tilbage Dronning Margrethe træder tilbage