Forsvarets nye droner skal gøre Nato glad
Andreas Krog | |
Print
INDKØB: Forsvarets to nye arktiske droner udrustes på en sådan måde, at de kan tilfredsstille Nato's krav til Danmark og bruges uden for Arktis. Venstre er klar med flere penge, hvis det er nødvendigt for at få de rigtige droner.
Danmark kommer nu den sønderlemmende kritik af det danske forsvars kapaciteter, som Nato-alliancen kom med i efteråret 2020, i møde.
De to nye store langtrækkende droner, som det danske forsvar i de kommende år skal anskaffe som led i en oprustning af Forsvarets arktiske kapaciteter, udstyres nemlig med særligt såkaldt signalindhentningsudstyr.
Dermed kommer Danmark til at kunne leve op til den ene af de tre såkaldte styrkemål, som Nato netop kritiserede Danmark for ikke at levere på. Et af styrkemålene er nemlig evnen til at kunne levere en dronekapacitet til signalindhentning.
Forligskreds involveres
At kunne slå to fluer med ét smæk og både få bedre overvågning i Arktis og gøre Nato lidt gladere, har været et kardinalpunkt for Venstre i forhandlingerne om den såkaldte arktiske kapacitetspakke, som partierne bag forsvarsforliget præsenterede torsdag.
”Det har været et krav fra vores side, at dronerne også leverer på Nato's styrkemål,” siger Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt og fortsætter:
”Derfor har det været afgørende for os, at inden der vælges en drone, så gennemføres der et forprojekt, hvor man kigger på, hvad der er af muligheder. Herefter skal forligskredsen involveres inden man beslutter sig.”
Det står dog allerede nu klart, at Forsvaret er på udkig efter en ”Medium Altitude, Long Endurance”-drone, der kan operere op til 10 kilometer over jorden og være i luften i op mod to døgn. Dronerne er typisk omkring 10-15 meter lange med vingefang på op mod 25 meter.
Internationale missioner
Dronerne forventes at koste omkring 750 millioner kroner i anskaffelse og lægger dermed beslag på halvdelen af de 1,5 milliarder kroner i den arktiske kapacitetspakke.
Hvis den ønskede drone koster mere end hvad der er afsat af penge, så er Venstre parat til at finde flere penge.
”Vi er parate til at prioritere flere penge om nødvendigt. For det er vigtigt, at vi finder den rigtige løsning,” understreger Lars Christian Lilleholt.
Der bliver ifølge Forsvaret flyvetimer nok i de to stel til, at dronerne også kan bruges til andet end at patruljere i Arktis. Det er vurderingen, at man vil være i stand til at kunne udsende dronerne på internationale missioner omtrent over alt i verden. Det kræver blot, at politikerne giver grønt lys til det og kan finde pengene til selve udsendelsen af dronen og tilhørende personel og supportudstyr.
Base i Danmark
Partierne bag forsvarsforliget har gjort meget ud af at kapacitetspakken også skal komme Grønland og Færøerne til gode. Der bliver således blandt andet oprettet en ny forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq i Grønland. Og Arktisk Kommando i Nuuk skal udvides med omkring 10 ekstra årsværk, da man får brug for flere mænd og kvinder til at analysere data fra dronerne og de satelitter, som også er en del af pakken.
Dronerne med tilhørende supportfunktioner, vedligeholdelsesfaciliteter og arbejdspladser får Grønland til gengæld ikke glæde af. De skal efter planen have base i Danmark og højest sandsynligt på Flyvestation Karup, hvor Flyvevåbnets helikoptere også er hjemmehørende.
Rømmet for civile aktiviteter
Lufthavnen i Kangerlussuaq vil dog kunne fungere som ”forward operating base”, hvor dronerne kan gå ned for at blive tanket op eller vedligeholdt.
Når udvidelserne af de civile lufthavne i Nuuk og Ilulissat på Grønlands vestkyst er færdige, vil Kangerlussuaq blive rømmet for civile aktiviteter og overgå til at være flyvestation for det danske Forsvar på linje med flyvestationerne i Aalborg, Karup og Skrydstrup i Jylland.
Breum: Ny Arktis-aftale afspejler kongerigets prekære klemme mellem USA og Rusland
DI opruster med ny direktør for Forsvars- og Aerospaceindustrien
