Breum: Ny Arktis-aftale afspejler kongerigets prekære klemme mellem USA og Rusland

Det nye politiske forlig om udvidelse af den militære indsats i Arktis illustrerer det hastigt voksende sikkerhedspolitiske krydspres, som Danmark forsøger at håndtere i Arktis:

Hvor langt kan kongeriget tillade sig at følge de amerikanske doktriner i Arktis, før Rusland vil finde det urimeligt aggressivt? Hvordan undgår man at bidrage til en oprustning, der i alvorlig grad kan skade både Grønland, Færøerne og Danmark, samtidig med at man plejer alliancen med Washington?

Det nye forlig blev indgået i forsvarsforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) onsdag og torsdag præsenteret for kameraerne af forsvarsminister Trine Bramsen (S) og ordførerne fra forligskredsen.

Tiltagende amerikansk pres
Der er afsat 1,5 milliarder kroner primært til to nye langtrækkende droner til Grønland, en luftvarslingsradar på Færøerne, øget satellitovervågning, stærkere kommunikation mellem fly og skibe og enheder på land plus flere flådeøvelser med USA og andre allierede.

Forliget er ikke mindst en reaktion på et tiltagende amerikansk pres på København, og Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør og tidligere topdiplomat i Arktis, har tydeligt markeret, hvordan Ruslands smertegrænse hurtigt kan nærme sig.

Torsdag skrev han her i Altinget, hvordan Nato efter russisk opfattelse fordrejer og fejllæser situationen i Arktis. I oktober kritiserede han Danmarks deltagelse i en amerikansk ledet flådemanøvre tæt på Ruslands arktiske flanke, og tidligere har han forklaret, at Ruslands øgede militære beredskab i Arktis i høj grad skyldes det, som Rusland opfatter som urimelig amerikansk militær optrapning.

Pres fra USA
Forligspartierne er enige om, at den nu aftalte markante forøgelse af Danmarks militære indsats ikke er udtryk for utidig oprustning eller unødig militarisering.

Tværtimod er den øgede indsats i Arktis "helt proportional" med Ruslands øgede militære aktivitet, som Martin Lidegaard (R) udtrykte det torsdag. Dronerne vil ikke være bevæbnede, og øget overvågning og kommunikation er vel ikke i sig selv aggressive handlinger?

Desuden vil de nye droner, de mange data fra blandt andet satellitterne også gøre civil nytte i Grønland, fordi de kan bruges til bedre redningstjeneste, miljøovervågning med videre.

Spørgsmålet er, hvor langt Rusland vil dele denne fredsommelige udlægning. Som Venstres Lars Christian Lilleholt sagde, er de 1,5 milliarder formentlig kun begyndelsen på en militær udvikling i Arktis, hvor Danmark dårligt kan undslå sig.

Defensivt eller krigerisk
Det er velkendt, at USA også ønsker at udbygge sin militære tilstedeværelse i Grønland, og at Danmark har budt ønsket velkomment.

Ingen ved endnu, hvordan den amerikanske udvidelse vil ske. Om det vil se defensivt eller mere krigerisk. Men den danske indsats er, som Trine Bramsen forklarede, nøje afstemt med USA. Danmarks indsats må altså forstås som en del af det samlede hele.

I horisonten skimtes måske Danmarks nye F-35 jagerfly, hvoraf flere vil være udstyret med bremseskærme, så de også kan operere i Grønland på korte landingsbaner.

Flyvevåbnets chef har i den amerikanske militære fagpresse allerede talt varmt for de nye jagerflys potentielle værdi netop for overvågningen i Arktis.

Jagerne er ikke omfattet af det nye forlig, men Dansk Folkepartis Søren Espersen fik lige nævnt dem som en fremtidig mulighed i Grønland.

Kritik af dansk indsats har været direkte
Washingtons pres på København, Nuuk og Thorshavn er vokset markant over bare to til tre år.

USA har intet ønske om at løfte opgaven i Arktis alene, tværtimod, og kritikken af den danske indsats i Grønland og ved Færøerne har til tider været ganske direkte.

For Pentagon er Grønland ikke fjernt udland, men af afgørende betydning for USA's territorialforsvar. Grønland er en del af Nordamerika. Radaren på Thulebasen skal forsvare New York, Chicago og Baltimore mod russiske, kinesiske og nordkoreanske missiler, men det er ikke længere nok.

I dag har Rusland jagerfly i Arktis tættere på Thulebasen end nogensinde før, og missilbærende ubåde i nye vægtklasser på baser ved Murmansk, der hurtigt kan nå Atlanten og true forsyningslinjerne mellem USA og Nordeuropa, de transatlantiske datakabler, olieinstallationer, med videre.

Grønlands luftrum er kolossalt og farvandene større, end de fleste kan fatte. Dertil skal lægges Færøernes vældige havområder, der spiller en central strategisk rolle både for USA og Europa. Ingen forestiller sig, at Danmark skal overvåge og forsvare det hele alene.

USA har øget sin egen militære tilstedeværelse i Nordatlanten markant, men som Donald Trumps købstanker understregede i 2019, er der efter Washingtons opfattelse stadig behov for langt stærkere indsats i det danske ansvarsområde.

Ministeren takkede USA
USA's syn på Danmarks indsats kan udtrykkes på mange måder; Trine Bramsen nøjedes med at takke USA for "gode drøftelser og tæt koordination".

Det dækker over det vedholdende pres, men også over, at regeringen og de fleste af forsvarets analytikere efterhånden er ganske enige med Washington om naturen af de udfordringer, som Rusland og i stigende grad Kina byder på i Arktis.

Forsvarets Efterretningstjeneste advarede allerede i 2019 om den klemme, som Danmark kan komme i mellem øst og vest:

"Det er sandsynligt, at det i stigende grad vil blive udfordrende at balancere hensynet til allierede og forsvaret af Kongeriget Danmarks strategiske interesser mod ønsket om at holde fast i ambitionen om et lavt spændingsniveau," skrev FE.

Budskabet blev fastholdt i tjenestens seneste risikovurdering fra december:

"Det sikkerhedspolitiske spil mellem særligt Rusland og USA, men også Kina, er nu tydeligt. Det er sandsynligt, at ændringer i den militærstrategiske balance og øget militær aktivitet i regionen vil udfordre samarbejdet mellem Rusland og de øvrige kyststater... Det er meget sandsynligt, at udviklingen vil medføre skærpet politisk retorik og fortsat militær opbygning".

Velkommen på forsiden
Det var statsminister Mette Frederiksen (S), der først lancerede tanken om at øremærke 1,5 ekstra milliarder kroner til indsatsen i Arktis.

Det skete på forsiden af Berlingske i december 2019 mindre end 48 timer, før hun skulle møde Donald Trump ved et Nato-topmøde i London.

Krisen efter Donald Trumps forslag om et opkøb af Grønland og den efterfølgende aflysning hans statsbesøg stod stadig frisk i erindringen.

Statsministerens løfte om en forstærket indsats i Arktis skulle medvirke til at sikre et positivt udfald i London; amerikanerne var efter sigende informeret om de nye danske penge til Arktis på forhånd.

Statsministeren tog en kalkuleret politisk chance. Forsvarsforligskredsen var ikke informeret om hendes ønske om øremærkning af så stort et beløb, før de kunne læse om det i avisen.

I dag har forhistorien dog primært akademisk interesse: Forhandlingerne i de seneste uger har vist en høj grad af politisk enighed; forliget er opnået uden større sværdslag, og der opbakning også fra Nuuk og Thorshavn, selvom endelig parlamentarisk behandling udestår begge steder.

Oplagt bombemål
En del beslutningstagere i Nuuk er per definition utrygge ved enhver militær udvikling, der kan gøre Grønland til et endnu mere oplagt bombemål for Rusland, end det allerede er.

Men formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, har lige siden Donald Trumps købstilbud stringent støttet Mette Frederiksens svar på udfordringen:

USA er kongerigets vigtigste allierede, og alle døre står åbne for et udvidet strategisk samarbejde – både for øget amerikansk militær tilstedeværelse og for en øget dansk indsats.

Statsministeren kaldte Trumps opkøbstanke absurd, men hendes primære svar var reelt et andet: Nemlig en vedholdende invitation til udvidet militært samarbejde i Arktis, der også med held blev gentaget i London.

Det er denne imødekommenhed og vilje til øget dansk handling, der nu foreløbigt kulminerer med aftalen om en "Arktis-kapacitetspakke".

red@altinget.dk