Fejlbehæftede kampvogne forsinker brigade

Den tunge brigade, som Danmark har lovet NATO at kunne opstille i 2024, bliver forsinket. Det er en af konsekvenserne af, at Forsvaret udskyder implementeringen af fem initiativer i det nuværende forsvarsforlig til næste forligsperiode. Brigadens moderniserede kampvogne er fyldt med fejl.

Forsvarschef Flemming Lentfer orienterede onsdag eftermiddag partierne bag forsvarsforliget for 2018-2023 om, at implementeringen af fem centrale initiativer (Se boks til højre) fra forliget udskydes til næste forligsperiode, der efter planen starter 1. januar 2024.

{{factbox:94197:R}}Mest opsigtsvækkende er to initiativer, hvor udskydelserne får direkte konsekvens for den 4.000 mand store brigade, som Danmark har lovet NATO at have klar til udsendelse i 2024. Den bliver mindst et år forsinket. 

Det skyldes først og fremmest massive problemer med Forsvarets 44 Leopard 2-kampvogne, som i øjeblikket er ved at blive opgraderet og moderniseret hos producenten Krauss-Maffei Wegmann i Tyskland. Forsvaret har fået knap 30 kampvogne tilbage. Men de er så behæftede med fejl, at kun ganske få er operative og kan bruges i den daglige træning.

Login