FE: Rusland er overlegen i Østersøregionen

I den første fase af en eskalerende krise mellem Vesten og Rusland vil det gøre det svært for NATO at operere i regionen, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste i en ny risikovurdering. Ifølge tjenesten, så befinder verden sig lige nu i et våbenkapløb, som ikke er set siden Den Kolde Krig.

Danmark og de øvrige NATO-lande får svært ved at vinde fodfæste i Østersøregionen i den første fase af en eskalerende krise med Rusland. Det er den klare melding i den årlige risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som tjenesten offentliggjorde mandag aften.

Rusland har i løbet af de seneste fem år moderniseret sine væbnede styrker, opbygget nye enheder og tilført nyt kampmateriel til det vestlige Rusland og Kaliningrad. Og det gør, at de vil have overhånden. I hvert fald i starten.

”Rusland ville i en tidlig fase af en eskalerende krise have kapaciteten til at gøre det vanskeligt og omkostningsfuldt for NATO at øge sin militære tilstedeværelse i den østlige del af Østersøen, i de baltiske lande og i Polen. Det skyldes primært Ruslands missil- og luftforsvarsstyrker i regionen,” påpeger FE i risikovurderingen.

Login