EL-ordfører om værnepligt: På tide at Forsvaret stempler ind i det 21. århundrede

Vi mener, at det er indlysende, at værnepligten skal ligestilles mellem kønnene. Enhedslisten var faktisk også det første parti i Folketinget, der mente dette – indtil for nylig.

Vores nabolande Norge og Sverige har gjort det for længst. Vi mener i fuld samklang med organisationer som Kvinfo, at der "ikke er saglige begrundelser for at forskelsbehandle, når kvinder kan betjene alle de samme funktioner, som mænd kan i dag".

Det er svært at se de nutidige begrundelser for, at der skulle være forskel på, hvor kompetente kvinder henholdsvis mænd skulle være i forhold til at fungere og indgå i Forsvaret.

Hidtil har højrefløjen undslået sig med, at Grundloven ikke tillader ligestilling i værnepligten, eller at næsten hundrede procent i tjenesten er frivillige. Men det er noget vås, at Grundloven ikke tillader ligestilling på området, og selv hvis den gjorde, så var det jo håbløst og måtte laves om. Men det er godt at se, at der rykkes på positionerne.

Udover den formelle ligestilling, så er det også et led i et grundlæggende ønske om at modernisere værnepligten. Det kalder tiden på.

Det danske forsvar skal omstilles fra at være en opsøgende ekspeditionsstyrke til et mindre udfarende territorialforsvar, og det fordrer selvfølgelig en bredere rekruttering. Færre katastrofale krige i fjerne afkroge, tak.

En anden type værnepligt

Modernisering af værnepligten skal også forstås i forhold til flere civile opgaver som eksempelvis klimasikring, bevogtning og førstehjælp.

I Sverige har de lige besluttet at genindføre 'civilpligten'. Det handler om den civile indsats under konventionelle krigsangreb, klimakatastrofer og pandemier; perspektivet er blandt andet at sikre og beskytte samfundets kritiske funktioner i tilfælde af kriser eller krig.

Man uddanner mennesker til at understøtte kritiske civile funktioner såsom sygepleje, brandslukning, redningstjenester i tilfælde af kriser og højt beredskab. Det er noget, der bliver stadig vigtigere i takt med håndtering af klimaskabte kriser.

Enhedslisten har længe ment, at vi skal erstatte Hjemmeværnet med et civilberedskab, der ligesom Hjemmeværnet er delvist baseret på frivillige. Så lad os se nærmere på, om ikke det svenske eksempel kan være til inspiration for debatten og forhandlingerne her i Danmark.

På den måde sikrer vi også vandtætte skotter mellem det civile og det militære i krisetider. Det har altid været meget uskønt, at Hjemmeværnet har våben liggende rundt omkring i landet i fredstid. Det har man ikke i udlandet.

Våben skal efter vores mening opbevares centralt, og først udleveres i forbindelse med en mobilisering, der kræver våben, for eksempel i tilfælde af territorialforsvar.

Ind i det 21. århundrede

Tilbage til den kønsmæssige ligestilling. Vi kan ikke forlade os på den formelle ligestilling alene. Der skal tages dybere fat.

For eksempel må det være en bunden opgave, at der udarbejdes en konkret handleplan for at modvirke seksuel chikane og krænkelser i Forsvaret.

{{toplink}}

Det kræver nok en fundamental kulturændring i både lederrækkerne og i de menige geledder, så vi helt undgår de svigt og vederstyggeligheder, der efterhånden er bedrøveligt mange eksempler på. 

#MeToo-oprøret må få konsekvenser og føre kulturen i Forsvaret ind i det 21. århundrede.

Det bør, der kunne skabes fælles fodslag for i Folketinget. At der så oplagt er delte synspunkter på rekrutteringsbehov og -ønsker, skal jo ikke spærre for de vigtige spørgsmål. 

debat@altinget.dk