Debat: Nye flerformålsskibe til Søværnet minder om en tidligere fiasko

Af Hans Henrik Nielsen
Forhenværende orlogskaptajn i reserven med over ti års tjeneste som chef i miljøskibene

Der har i Altinget og forskellige fagblade været en række artikler, der klart bedømmer, at flerformålsskibe til Søværnet vil være en fordel.

Der bliver lagt vægt på, at flerformålet også omfatter en skibstype, som kan løse Søværnets miljøopgave og dermed erstatte de nuværende miljøskibe. Med henvisning til de artikler, der har været offentliggjort, er der bred tilslutning til projektet.

Forsvarsudvalget har tilbagekaldt et EU-udbud for nye miljøskibe. Forsvarsordførerne for Venstre og Konservative er begejstret for idéen. Forligspartierne har tilsluttet sig ideen.

Og 28. juni oplyser Forsvarsministeriet, at de vil indlede et forprojekt, der skal sikre et stærkt design af den nye skibstype. Dette projekt, eller denne idé, har flere lighedspunkter med den serie patruljeskibe 'Standard Flex', der blev bygget til Søværnet i slutningen af firserne. Det var også flerformålsskibe, der kunne skifte mellem forskellige militære roller samt miljøopgaven (bekæmpelse af olieforurening).

Politikernes projekt

I lighed med det nye flerformålsskib var rollerne i Standard Flex-typen også baseret på containere. Skulle skibet skifte rolle, skulle der typisk et andet sæt containere om bord.

Standard Flex-patruljeskibene i rollen som miljøskibe var ikke et gennemarbejdet projekt. Det var en idé, der havde til formål at gøre projektet acceptabelt for politikerne.

I Standard Flex-patruljeskibenes levetid opstod der flere muligheder, men ingen af skibene deltog nogensinde i en oliebekæmpelse. Den del af projektet, der omfattede miljødelen, leder tanken hen på nogle af de projekter, som Sigge Winther Nielsen beskriver i sin nye bog 'Entreprenørstaten'.

Her hvordan idéen bliver præsenteret ved fordøren, hvor politikerne og de bevilgende myndigheder er positive og krydser af på to-do-listerne, samtidig med at de forklarer journalisterne om idéen. Journalisterne stiller ikke spørgsmål – der er ikke tid, for alle skal videre til den næste opgave. Det næste projekt.

Historien gentager sig 

Da projektet skulle bruges ved bagdøren, fungerede det ikke. Men nu var det ikke længere en nyhed, og interessen forsvandt.

Præsentationen af forslaget om et flerformålsskib til Søværnet ligner præsentationen i sin tid af Standard Flex-projektet. Politikerne og de bevilgende myndigheder er tilfredse med, at der løses to opgaver; Søværnet får et kampskib samt en afløser for miljøskibene samtidig. Og ingen stiller spørgsmål.

Det er ellers et projekt, der rejser en række spørgsmål. Her skal blot nævnes to. Er der to opgaver, der er forskellige, så er det de to hovedopgaver, som flerformålsskibet skal løse.

To centrale spørgsmål

Det skib, der skal fremføre våben-, sensor- og forsvarssystemer, vil være en dyr specialenhed på et højt teknisk og elektronisk niveau.

Det skib, der skal samle olie op, skal løse en simpel entreprenøropgave – en opgave, der kræver et robust skib. Et skib, der også kan klare de uheld, som hænder, når materiellet bliver belastet.

Det kan for eksempel være en olieslange, der sprænger, en containertank, der løber over, med mere. Kort sagt: Agterdækket bliver nemt sølet ind i olie. Der vil være perioder, hvor skibet ligger i en sky af oliedampe. Kan skib og elektronik holde til det?

Når flerformålsskibet skal skifte rolle til miljøskib, bliver der sat standard-containere om bord, der indeholder et komplet sæt oliebekæmpelsesudstyr. Det næste spørgsmål er, hvorfor sætte containerne ombord i et kampskib?

Der er masser af ledig tonnage fra olieindustrien, der er bygget til at løse den slags opgaver. 

debat@altinget.dk