Dansk Erhverv: Dual-use teknologier er afgørende for Forsvarets operative virke

Forsvarets operative kapaciteter er i dag så teknologitunge og digitaliserede, at udviklingen af dem sjældent kan foregå i isolation, men skal ske i samarbejde mellem Forsvaret og forskningsinstitutioner, start-ups og erhvervslivet.

Det kræver dog noget fra alle parter at få offentlige-private samarbejder om udvikling af fremtidens forsvarsanvendelige teknologi til at fungere.    

Under Den Kolde Krig var meget ny teknologi udviklet med henblik på brug i forsvaret eller i rummet – og kendetegnet ved, at den kun langsomt blev tilgængelig på det private marked.

Tænk bare på GPS-systemet eller noget så simpelt som velcrobånd. Den tendens har ændret sig over årene, og mange produkter er blevet udviklet med henblik på det civile marked, men har senere i flere tilfælde også fundet anvendelse i en militær kontekst.

Mange teknologier er således i dag udviklet uden den militære applikation for øje, men der sker i dag en teknologisammensmeltning, hvor det bliver tiltagende svært at skelne mellem militære og civile teknologier.

Moderne militære kapaciteter er i dag så digitaliserede og trækker på så mange teknologiområder, at dual-use begrebet er blevet meget bredt. Mange af de teknologier der i dag understøtter eller indgår i militær operative kapaciteter og platforme skal være så innovative, at de bedst udvikles i samspil mellem Forsvaret og tværfaglige fora.

Blandt andet fordi den teknologiske udvikling generelt og på kamppladsen, som det er tydeligt i Ukraine, går så hurtigt, at der ikke er råd til at bruge flere år på udviklingen af dem. Så løber den teknologiske udvikling simpelthen fra dem.

Se bare på drone-området, på udviklingen og den militære anvendelse af kunstig intelligens, eller på udviklingen af nye materialer og fremstillingsmetoder, for eksempel 3D-printning og integrationen af nye grønne teknologier i Forsvarets kapacitetsudvikling.

Forbedret dialog

Skal de udfordringer løses, kræver det et tæt samspil mellem den offentlige og private sektor med henblik på at skabe fælles løsninger. Et styrket samarbejde mellem offentlige og private aktører er et unikt udgangspunkt for udvikling af fremtidens innovative – og bæredygtige – militære kapaciteter og understøttende teknologier.

En forudsætning for et succesfuldt offentlig-privat samarbejde er en god dialog mellem Forsvaret og de private aktører, samt en kapacitet i Forsvaret til at indgå i dialog med det netværk af universiteter, GTS'er, virksomheder og interesseorganisationer, der i dag udgør det forsvarsindustrielle økosystem i Danmark.

{{toplink}}

Herunder en mulighed for at aktørerne i økosystemet kan få indsigt i de operative kapacitetsbehov i fremtiden og en øget adgang til at udvikle og teste nye produkter i samarbejde med Forsvarets enheder – inklusive adgang til data til softwareudvikling.  

Det vil også bidrage til, at Forsvaret bliver bedre i stand til at indarbejde nye løsninger, sikre den nyeste viden og teknologi samt understøtte muligheder for at eksportere løsningerne både direkte og i form af at blive en del af værdikæden hos de store internationale forsvarsindustrivirksomheder.

Nye finansieringskilder

En øget forskning og innovation af fremtidens dual-use teknologi fordrer dog også nye finansieringskilder. Både statslige midler og private, som fonde og venturekapital.

For at styrke forskning og udvikling er det dog vigtigt, at den offentlige del sker som en forøgelse af de offentlige forskningsinvesteringer målrettet forsvarssegmentet, for ikke at tage mider fra anden vigtig samfundsnyttig forskning.

Ligeledes skal den gryende interesse hos private finansielle aktører til at investere i udviklingen af forsvarsprodukter ikke bare målrettes sikre investeringssager, men til også at yde rådgivning og risikovillig kapital til innovative start-ups og finansierer scale-up, så nye løsninger kan komme på markedet.

Udviklingen sætter også krav til en styrket sikkerhedskultur. Også i de dele af forskningsverdenen og erhvervslivet som ikke traditionelt har været vant til at tænke på for eksempel cyber- og spionagetrusler – også selv om det vil betyde en øget administrativ og økonomisk byrde.

Det betyder også, at de væsentligste politiske rammevilkår for udviklingen af nye forsvarsanvendelige teknologier skal styrkes og forhold omkring sikkerhedsgodkendelser, udbudsprocesser og eksportkontrol skal forbedres.

Det er derfor vigtigt, at forhold som styrket praktisk samarbejde mellem forsvaret, forskning og erhvervsliv – herunder støtte til start-up virksomheder, adgang til nye finansieringskilder, generelle rammevilkår og et stærk fokus på dual-use teknologi – inddrages i den kommende revision af regeringens strategi for dansk forsvarsindustri.

debat@altinget.dk