Bramsen færdig som forsvarsminister

Trine Bramsen rykker fra Forsvarsministeriet til Transportministeriet. Skatteminister Morten Bødskov overtager Forsvarsministeriet. Det oplyser Statsministeriet

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) udnævnes til transportminister og minister for ligestilling, idet ligestillingsområdet samtidig overføres fra Beskæftigelsesministeriet til Transportministeriet. Skatteminister Morten Bødskov (S) udnævnes til forsvarsminister, og medlem af Folketinget Jeppe Bruus udnævnes til skatteminister.

Sådan skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse udsendt fredag kl. 10.30.

Trine Bramsen blev forsvarsminister i juni 2019 og nåede dermed at være forsvarsminister i godt 2,5 år. 

Login