Forsker: Uddannelsessystemet er ikke en ”magic bullet”
DEBAT: Kampen mod negativ social arv starter langt før, et barn indtræder i uddannelsessystemet. Alligevel hviler der et stort ansvar på lærerne, skriver Mads M. Jæger, professor i Sociologi ved KU og forsker ved SFI.
Af Mads M. Jæger
Professor i Sociologi ved KU og SFI
Lad os starte med at slå fakta fast: Uddannelsessystemet er ikke en ”magic bullet”, som kan bryde den sociale arv. Faktisk viser forskningen, at hovedparten af den sociale arv grundlægges længe før, børn starter i skole. En god start på livet er et solidt fundament for intellektuel og social vækst, og fraværet af trygge rammer i de første år har livslange negative konsekvenser. Fx ved vi, at børns fødselsvægt er en god indikator for deres indkomst og helbred i voksenlivet.
Tungere babyer tjener mere (i fremtiden) end lettere babyer! Hvorfor det? Vi ved, at mødre, som ryger under graviditeten, og som har en risikobetonet adfærd (fx overdreven alkoholindtag), i gennemsnit føder lettere børn end mødre, som ikke har denne adfærd. Vi ved også, at forskellige typer risikoadfærd er hyppigere blandt lavt uddannede end blandt højtuddannede. Dette en vigtig mekanisme, som er med til at skabe den sociale arv. Hertil kommer, at ”gode” og ”dårlige” livsvilkår akkumuleres hen over barndommen, og det samme gør deres betydning for børns senere liv. Derfor har børn meget forskellige forudsætninger for at lære, når de sidder sammen i klassen på første skoledag.
Læreren er den vigtigste spiller
Når det er sagt, er der naturligvis rum for, at skolen kan gøre en forskel. Vi skal bare være opmærksomme på, hvor der kan sættes ind og hvordan. Den vigtigste brik er læreren, og her er tre forhold vigtige. For det første ved vi, at fagligt dygtige lærere gør en forskel, især når de underviser i deres linjefag (hvilket ikke burde komme som en overraskelse!).
For det andet ved vi, at undervisningsformen er af betydning: ”Traditionel” tavleundervisning er især gavnlig for børn fra uddannelsesfremmede familier, mens børn fra mere velstillede familier trives godt med projektorienteret og ”fri” undervisning. For det tredje ved vi, at læreres personlige kompetencer, fx deres evne til at organisere undervisningen og skabe ro, er af betydning for især børn fra uddannelsesfremmede familier.
En svensk undersøgelse viste, at svenske mænd, som på session i 18-årsalderen scorede højt på en test for officersegnethed (som bl.a. målte modenhed, arbejdsomhed og stresstolerance), og som senere blev skolelærere, skabte bedre læring især for børn fra uddannelsesfremmede familier. Undersøgelsen viste også, at lærere, som scorede højt på IQ-test på sessionen, skabte god læring især for børn fra velstillede familier.
En vigtig pointe er derfor, at lærere ikke kun skal være fagligt kompetente, hvis de skal hjælpe med at bryde den sociale arv, men også socialt kompetente. Spørgsmålet er, hvordan man sikrer begge kompetencer i læreruddannelsen. Jeg havde en sløjdlærer, som hed Arne. Han var en stor mand med fuldskæg, og jeg er ikke sikker på, at han var uddannet lærer. Men han var venlig og råbte højt, når eleverne ikke makkede ret, og vi blev vist alle gode til at høvle!
Altinget styrker forskningsdebatten
Dygtige pædagoger og lærere kan løfte elever videre i uddannelse
