Oddershede: Forståeligt, at fonde ikke vil finansiere driften af universiteterne

Af Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Universiteternes forskning er finansieret af basismidlerne, som universiteterne selv disponerer over og eksterne midler, der oftest er projektmidler, givet i konkurrence til et bestemt formål.

Forstyrrer private midler den stabile forskning?
I et stærkt forskningssystem skal der både være midler, der konkurreres om, og midler, som sikrer en stabil og langsigtet basis for forskningen.

Konkurrenceudsatte midler skaber dynamik og bidrager til excellence igennem åben konkurrence. Basismidlerne sikrer stabilitet og muligheden for at gennemføre langsigtet planlægning for forskningen.

I disse år sker der forandringer i de eksterne midler. Særligt de private fonde i Danmark har i de senere år øget bevillingerne til den offentlige forskning.

Det er et meget velkomment bidrag, der muliggør en række gode forskningsprojekter, som kun kan gennemføres takket være disse midler.

I universiteternes fordeling af forskningsindtægter fra eksterne kilder, ser vi en øget andel af private eksterne midler.

Figuren angiver de årlige indtægter, som universiteterne modtager. Modtager en forsker ved et universitet en større ekstern bevilling, er det altså ikke den fulde bevilling, der fremgår af opgørelsen, men den periodevise udbetaling af bevillingen, der er sket det konkrete år.

Ser man på forholdet mellem offentlige og private midler til forskningsprojekter ved de danske universiteter, der blev givet tilsagn om i 2016, ville fordelingen mellem offentlige og private eksterne midler se noget anderledes ud, med en større andel private midler.

Fremtidens forskning skal være dynamisk, men også stabil
Faktisk blev 2017 det første år, hvor de private tilsagn til eksternt finansieret forskning ved de danske universiteter oversteg de tilsvarende offentlige.

Det betyder, at oplevelsen af de øgede bevillinger fra private fonde, der er givet i de senere år, endnu ikke kan mærkes fuldt ud.

De private fonde spiller en stadig større rolle i forskningsfinansieringen. Og med Novo Nordisk Fondens forventning om at uddele op til fem milliarder kroner i 2023, vil de konkurrenceudsatte midler skabe yderligere dynamik i systemet.

Det er først og fremmest en god besked for dansk forskning, da det giver mulighed for at fastholde forskningens placering i verdenseliten.

Det rejser dog også spørgsmålet om balancen mellem de dynamiske (de eksterne midler) og de stabiliserende (basismidlerne) midler ved universitetet, hvis ikke alle omkostninger ved de eksternt finansierede projekter bliver dækket af fondene.

Når en væsentlig del af forskningen ved universiteterne finansieres af de private fonde, bliver det afgørende for stabiliteten af forskningssystemet, at både direkte og indirekte omkostninger ved eksternt finansierede projekter betales af bevillingsgiveren. Og her er det i særdeleshed størrelsen af de indirekte omkostninger, der skiller vandene.

Gennemsigtighed kan være en løsning
Det er ganske forståeligt, at private fonde ikke ønsker at betale til den almindelige drift af universiteterne. Det er en statsopgave.

Derfor er der også mange private fonde, som ikke ønsker at betale et uspecificeret overhead, som det er tilfældet for statslige eksterne bevillinger. Men flere fonde vil godt dække indirekte omkostninger ved forskningsprojektet. Det er klart tilkendegivet.

Løsningen på dette dilemma er at få større synlighed om indirekte omkostninger ved et forskningsprojekt.

Det er omkostninger som husleje, el, vand, rengøring, kantinedrift, løn til hjælpepersonale, administrative omkostninger mv., og det er omkostninger, som varierer fra projekt til projekt og fra universitet til universitet.

Det er besværligt at få alle disse indirekte omkostninger specificeret, men det er ikke umuligt. Det er lykkedes i Sverige, så hvorfor skulle det ikke også kunne gøres i Danmark?

debat@altinget.dk