GTS-institut til politikerne: Vi kan omstille grønt med kendte teknologier

Af Anders Kofod-Petersen
Director, Alexandra Instituttet København

Tilbage i februar udtalte klima-, energi- og forsyningsminister minister Dan Jørgensen til Berlingske, at Danmark godt kan komme i mål med 70-procentsmålsætningen ”uden at smadre samfundet”.

Men så skal vi også indstille os på ”en grundlæggende samfundsomstilling”, som vil byde på nye klimaløsninger, som vi ikke kender endnu.

”Det er meget svært at sige, hvordan Danmark kommer til at se ud i 2030,” forklarede han.

Problemer løst med ny teknologi
Mange i vores branche kender anekdoten om ”The Great Horse-Manure Crisis of 1894”, der tit hives frem som eksempel på, hvordan et problem pludselig kan løses på uforudset vis med opfindelsen af en ny teknologi.

Kort fortalt handler anekdoten om, at nogle forskere i 1894 efter sigende udregnede, at hvis Londons hestevogns-trafik fortsat ville udvikle sig, som den havde gjort hidtil, så ville Londons gader være dækket under 2,5 m hestelort i 1944.

Men som bekendt blev bilen opfundet, inden det gik så galt, og så var ét problem løst – indtil London blev dækket af udstødningsgasser, i al fald.

Det er måske anekdoter som den, der har fået politikere som Dan Jørgensen til at håbe på, at ved at fokusere på bestemte, nye teknologier gennem øremærkede forskningsmidler, så kan vi pludselig løse ellers uoverskuelige problemer i et snuptag.

I al fald nævner han ’Power2x’ i artiklen som eksempel på nye, lovende teknologier, der kan omdanne strøm til forskellige former for brændstof.

Brug eksisterende værktøjer
Men – vi behøver ikke at vente på opfindelsen af noget nyt for at rykke på grøn omstilling nu. Vi kan gøre en væsentlig forskel med den viden og de værktøjer, vi allerede har.

Bare som eksempel vil vi kunne spare enorme ressourcer ved at anvende kunstig intelligens til at optimere og automatisere logistik-sektoren, uden egentlig at ændre adfærd vel at mærke.

Med kunstig intelligens kan vi sørge for, at der langt sjældnere kører tomme lastbiler rundt, som vi ofte ser det i dag, og bare den justering alene vil kunne sænke vores CO2-udledning markant. 

Vi har i forvejen så meget vidunderlig grundforskning, som tripper for at få lov til at komme ud at virke, og som vil kunne gøre en stor forskel.

Forskerne har styr på, hvor de respektive teknologier vil kunne give den største effekt for den mindste indsats, så vi udnytter ressourcerne bedst muligt.

Og de danske godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-netværket) står klar til at sørge for, at forskningen kan anvendes i de danske virksomheder, der ligeledes står klar til at rykke på den grønne dagsorden. 

Grøn mål nås med kendte teknologier
Når man øremærker forskningsmidler til teknologier, der kræver et længerevarende forskningsfokus, før de kan implementeres, så misser vi de gevinster, vi kan høste ved at bruge de metoder, der er klar nu.

Jeg er enig med Dan Jørgensen så langt, at det unægteligt er svært at sige, hvordan Danmark ser ud i 2030.

Men jeg vil uden at tøve vove den påstand, at vi ikke når 70-procentmålsætningen i 2030, medmindre vi finder en god balance mellem at bruge de teknologier, vi har til rådighed i dag og at investere i de teknologier, der stadig primært eksisterer på tegnebrættet.

Og den gode balance kan bedst findes, af dem, der arbejder med denne forskning og anvendelsen af selvsamme til daglig.

Så kære politikere, i stedet for at øremærke penge til bestemte teknologier, så lad dem, der er eksperter på området vurdere, hvor pengene er bedst givet ud.

Lad os bruge den viden, vi allerede har til at rykke på den grønne omstilling – for hvorfor opfinde dybe tallerkener, når vi har så mange gode på hylderne allerede?

debat@altinget.dk