EVA: Bring underviserkompetencer i fokus

DEBAT: En såkaldt undervisningsportefølje kan sikre mere ligevægt mellem forsknings- og undervisningserfaring, når universiteterne ansætter videnskabeligt personale. Porteføljen skal nemlig beskrive ansøgerens undervisningsrelaterede erfaringer og kompetencer, skriver Rikke Skovgaard Andersen, specialkonsulent i EVA.

Af Rikke Skovgaard Andersen
Specialkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

I dag findes der forskellige kvantitative metoder til at måle forskningspræstationer, som universiteterne trækker på, når de ansætter videnskabelige medarbejdere. Det kan for eksempel være, hvor mange artikler den enkelte ansøger har produceret, og i hvor fine tidsskrifter de er publiceret. De kvantitative mål tegner tilsammen en slags ’formkurve’ over ansøgerens forskningsrelaterede meritter.

Selv om formkurven tillægges forskellig vægt alt efter hovedområde og fagligt miljø, medfører den omfattende forskningsrelaterede dokumentation et stort fokus på ansøgernes forskningspræstationer – særligt hvis undervisererfaringer ikke dokumenteres ligeså fyldigt.

Undervisningsportefølje skaber ligevægt
For at fremme mere ligevægt mellem undervisning og forskning kan universiteterne stille krav om, at ansøgere – udover forskningsdokumentationen – vedlægger deres ansøgninger en såkaldt undervisningsportefølje. En undervisningsportefølje er en samling af dokumenter, der beskriver ansøgerens undervisningsrelaterede erfaringer og kompetencer.

Porteføljen rummer typisk et undervisnings-cv med en liste over personens undervisningserfaringer og formelle, pædagogiske uddannelse, og derudover eksempler på konkrete undervisningsmaterialer, ansøger har udviklet, eller på studenterevalueringer af ansøgers tidligere undervisning.

Mange danske universitetsundervisere har faktisk allerede en undervisningsportefølje ved hånden, da udarbejdelsen af porteføljen typisk er et led i adjunktpædagogikum, som er et fast trin på vejen mod at blive fastansat som lektor. 

Undervisningskompetencer er relevant
I en undersøgelse, EVA for nyligt gennemførte for Kvalitetsudvalget, har vi blandt andet lavet en optælling af, hvor ofte undervisningsrelaterede ord optræder i universiteternes stillingsopslag. Et af ordene var ”undervisningsportefølje”, og undersøgelsen viste, at der er stor variation mellem universiteter og hovedområder, og at det ikke er gængs praksis at stille krav om dokumentation af underviserkompetencer i form af en undervisningsportefølje.

En mere fyldig dokumentation af undervisningserfaringer og -kompetencer i form af undervisningsporteføljer kan være med til at gøre ansøgernes underviserkompetencer mere synlige - ikke alene for universiteternes institutter, men også for de bedømmelsesudvalg, hvis vurderinger af ansøgernes meritter ligger til grund for beslutningen om, hvem der bliver ansat.

Flere bør følge trop
Selvom man ikke på samme måde som med forskningen har tradition for at sætte undervisningserfaringer og -præstationer på kvantitative mål, rummer en mere udbredt anvendelse af undervisningsporteføljer alligevel et potentiale i forhold til at sikre, at undervisningskompetencerne kommer mere i fokus, når universiteterne rekrutterer.

Nogle universiteter har allerede en central politik om at supplere forskningens formkurve med undervisningsporteføljen. Mon Kvalitetsudvalgets anbefaling om at sikre ligeværdighed mellem undervisnings- og forskningskompetencer i stillingsopslag får flere universiteter til at følge trop?

Forrige artikel Master i fysioterapi har hjemme på professionshøjskolerne Master i fysioterapi har hjemme på professionshøjskolerne Næste artikel Dansk Erhverv: Kvalitet kræver krav Dansk Erhverv: Kvalitet kræver krav