Dansk Erhverv: Kvalitet kræver krav

DEBAT: For at øge kvaliteten på landets videregående uddannelser må man blandt andet pålægge de studerende mere ansvar. Det skriver Mette Fjord Sørensen, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

Af Mette Fjord Sørensen
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv

Uddannelsesinstitutionernes fornemmeste opgave er at hælde maksimal viden på sine studerende, klæde dem på til arbejdsmarkedet -  og til at være kritiske og reflekterede samfundsborgere. Det er et stort ansvar, men det påhviler ikke kun underviserne på landets erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Det er et fælles ansvar mellem ledelse, politikere, studerende, undervisere og erhvervslivet.

Kvalitetsudvalgets anden rapport viser med al tydelighed, at vi er nødt til at have fokus på kvaliteten af landets uddannelser.

For det første skal undervisningen udvikles, så den er tidssvarende til det arbejdsmarked og de kompetencekrav, dimittenderne vil møde. For det andet skal dialogen styrkes mellem studerende, undervisere og erhvervsliv. Og for det tredje skal de studerende påtage sig et ansvar og selv aktivt søge viden, i stedet for bare passivt at få tildelt opgaver.

Fokus på undervisning
Det er et problem, når god undervisning ikke belønnes. De hamrende dygtige undervisere, der er på vores videregående uddannelsesinstitutioner, er altafgørende for, at vi får dygtige dimittender. Det er de undervisere, der er med til at tage de studerende på en videns- og dannelsesrejse, og derfor er det nødvendigt, at det anerkendes og belønnes, så der er et incitament til at udvikle og forbedre sin undervisning.

Der er nemlig rig mulighed for at optimere de studerendes læring gennem nye metoder. Et af de eksempler, Kvalitetsudvalget fremhæver, er fra Aarhus Universitet. Her ser vi, at it i undervisningen i form af ”blended learning” og ”flipped classroom” faktisk har en stor positiv effekt på de studerendes læring – de fik højere karakterer til eksamen end de andre studerende, som havde den traditionelle forelæsningsrække.  Det er afgørende, at de gode løsninger præsenteres og deles, og at underviserne får mulighed for at udvikle sine metoder.

Mangler kommerciel forståelse
Kvalitetsudvalget peger på, at de videregående uddannelser skal være mere anvendelige. En stærk grundfaglighed er nødvendig, men der er også brug andre kompetencer og færdigheder. Desuden skal koblingen mellem uddannelserne og den praksis, som de skal bruges i, styrkes.

I en undersøgelse fra Dansk Erhverv svarer knap otte ud af ti virksomheder, at de mener, at der er behov for, at man styrker dimittendernes forretningsforståelse.

Det er ikke en umulig opgave. Teori kan sagtens kobles med praksis, uden at man går på kompromis med kernefagligheden. Det kan ske med små greb, hvor man inddrager konkrete cases og virkelighedsnære problemstillinger i undervisningen. Her skal erhvervslivet være leveringsdygtige. Ligeledes kan projektopgaver med virksomheder styrke de studerendes evne til at koble teorien til virkeligheden.

Projektopgaver kan også bidrage til at øge studieintensiteten. For en øget studieintensitet handler ikke kun om, at de studerende skal sidde til flere forelæsninger eller bruge lidt flere timer med lærebøgerne. Det kan også handle om, at man i ens uddannelsesforløb arbejder med løsningsorienterede projekter og samarbejder på tværs af fagligheder. Det vil styrke fagligheden og løfte en del af kvaliteten på uddannelser.

Krav og konstruktiv kritik
Faciliteterne skal være på plads, så de studerende får mest muligt ud af uddannelsen. Det kræver, at de studerende har kontakt til og får feedback og vejledning fra underviserne. Heldigvis er der mange eksempler på, at dørene til underviserne står åben.

De studerende kan ikke kræve mere vejledning, bedre undervisning og mere feedback, hvis de ikke selv tager et ansvar. Det er voksne mennesker, der selv har søgt optagelse på en videregående uddannelse, og derfor har de også et stort ansvar for at møde forberedt op. Det er ikke holdbart, at hver tredje universitetsstuderende ikke forbereder sig til undervisningen, og at hver femte på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne møder op uden at deltage aktivt og er uforberedte.

Derfor er det også nødvendigt, at der stilles krav til de studerende – både i form af forberedelse og en aktiv deltagelse i undervisning.  Det er krav, de også vil møde, når arbejdslivet begynder.

Vores samfund har brug for kompetent og kvalificeret arbejdskraft både nu og i fremtiden. Skal vi sikre det, er vi alle nødt til at tage ansvar for at løfte kvaliteten af landets uddannelser.

Forrige artikel EVA: Bring underviserkompetencer i fokus EVA: Bring underviserkompetencer i fokus Næste artikel Ansvarlighed i praksis Ansvarlighed i praksis