DI: Internationale studerende er en god forretning
DEBAT: Det gav panderynker i erhvervslivet, da politikerne indførte loftet over engelsksprogede uddannelsespladser. Udenlandske studerende er en god forretning, og flere skal fastholdes efter end uddannelse, skriver Mette Fjord Sørensen.
Af Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, DI
Vi lever af gode idéer, kloge hænder og innovative hoveder i Danmark, og vi har brug for talenterne, hvis vi skal bevare og udvikle det samfund, vi har i dag.
Udenlandske studerende er en investering, som kan komme tifold igen.
Først og fremmest i konkrete kroner og øre, da de betaler skat, hvis de bliver og arbejder efter endt uddannelse.
Men de bidrager også med et internationalt udsyn og en arbejdskapacitet, som danske universiteter og virksomheder har brug for.
Loft gav panderynker
Vores virksomheder har brug for kvalificerede medarbejdere, uanset om de kommer fra Bramming, Beijing eller Barcelona, og de internationale studerende er en værdifuld talentmasse og ”en god business case”.
Det er lettere at fastholde internationale medarbejdere, som allerede er i landet og har et netværk. De er bekendt med den danske kultur og kan måske også delvist vores sprog.
Derfor gav det anledning til både løftede øjenbryn og panderynker i dansk erhvervsliv, da man indførte loftet over engelsksprogede uddannelsespladser.
Og således var det meget positivt i juni at læse, at regeringen og dens støttepartier har den fælles forståelse, at en ny regering vil søge at fastholde internationale studerende, som har taget deres uddannelse i Danmark, og fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser.
Da man indførte reduktionen af antal pladser til de internationale studerende, var begrundelsen, at for mange tager tilbage til hjemlandet kort efter endt uddannelse, og derved var det den danske statskasse, der havde betalt for uddannelse og SU.
Men selv om alt for mange tager hjem efter endt uddannelse, er internationale studerende stadig en god forretning.
Samlet set skønnes de internationale studerende fra alle videregående uddannelser i gennemsnit at bidrage med mellem 100.000 og 350.000 kroner per studerende til de offentlige finanser set over et helt liv.
Flere skal blive efter endt uddannelse
Med andre ord – en god forretning. Den kan dog blive bedre. Der er behov for, at flere af de internationale studerende bliver, når kandidatbeviset er i hånden.
Det løses ikke ved at begrænse antallet af internationale studerende. Det løses ved, at vi fastholder flere efter endt uddannelse. Der er flere strenge, der skal harmonere, hvis det skal lykkes.
Derfor er DI gået sammen med Danske Universiteter, Dansk Erhverv, Danske Studerendes Fællesråd og Akademikerne om at udarbejde en række anbefalinger til fastholdelse af flere internationale studerende.
Det er anbefalinger, som retter sig mod erhvervslivet, universiteterne og de studerende, for der er brug for, at vi løfter i flok, hvis vi skal gøre en god forretning bedre.
Vi skal gøre det attraktivt og lettere for internationale studerende at komme i job efter endt uddannelse.
Vi skal udbrede kendskabet til det danske arbejdsmarked blandt de internationale studerende, og vi skal opfordre virksomhederne til at se i retning af de internationale studerende, som rigtig gerne vil have foden indenfor i en dansk virksomhed.
Organisationen InterNations lavede i 2018 en undersøgelse blandt expats, som viser, at Danmark ligger i bunden på vigtige faktorer som ”feeling welcome”, ”friendliness” og ”friends and socializing”.
Måske er der også noget at arbejde med her.
Vi skal åbne vores døre og se muligheder. Bygge vindmøller, hvor andre bygger læhegn, så vi kan bevare og udvikle det åbne, velfungerende og højtudviklede samfund, vi allesammen er en del af.
Konsulent: Nyt trivselskontor skal være kritiske over for nemme svar
Landbruget: Klimamål kræver massiv indsats på forsømt landbrugsforskning
