Dansk Erhverv: Vi skal blive klogere på de kloge

Af Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Det er så absolut positivt, at der er kommet et stigende antal ph.d.-studerende i Danmark. For ph.d’erne medvirker til ny vidensproduktion, og derigennem bidrager de løbende til at styrke innovationskraften og væksten i Danmark.

Det er også især godt, at der i perioden med stigende optag på ph.d.-uddannelserne også har været stigende optag af internationale studerende. Ph.d-analysen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at de internationale studerende i 2003 udgjorde cirka 13 procent af ph.d.-tilgangen. Den andel var steget til 27 procent i 2010. Tilgangen toppede i 2014, hvor de internationale ph.d.-studerende udgjorde 32 procent.

Det er især inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, at andelen af internationale ph.d.’er er størst. Her har vi set en fordobling fra 2003 til 2014, hvor hhv. 44 pct. og 48 pct. af tilgangen til ph.d. uddannelserne var internationale studerende. Det er godt.

Internationale ph.d'er er en gevinst for Danmark
De internationale kloge hoveder, der tager en ph.d.-uddannelse i Danmark, er et brain gain for vores samfund. For de bidrager til dansk forskning og til undervisning på vores universiteter. Ligeledes vurderer næsten to tredjedele af ph.d.-vejlederne, at de internationale studerende er med til at højne niveauet.  

Fordi de internationale ph.d.’er netop er en gevinst og en investering for vores samfund, ville det også gavne gevaldigt, hvis flere af de internationale ph.d.-studerende blev i Danmark efter endt uddannelse. Den nævnte analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at det i 2000 kun var hver femte af de internationale ph.d.’er, der fem år efter fuldført uddannelse havde bopæl i Danmark. I 2009 var det steget til 41 procent.

Det er selvfølgelig fremgang, men vi skulle gerne have endnu flere af de kloge internationale hoveder til at blive efter fuldført uddannelse - eller for at bruge det fængende reklameslogan fra Fakta: ”Vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere”

Der er allerede gode redskaber som for eksempel etableringskortet, der giver de færdiguddannede internationale kandidater og ph.d’er mulighed for at arbejde i 2 år uden krav om indtjeningsniveau, ligesom de kan starte egen virksomhed.

Hvordan får vi internationale studerende til at blive?
Hvis vi skal blive bedre til at fastholde den stærke hjernekraft, som disse udlændinge leverer, så er det nødvendigt, at vi kommer et spadestik dybere. Vi skal simpelthen blive klogere på de udenlandske ph.d.-dimittender. Vi skal finde ud af, hvorfor nogle bliver. Er det på grund af familieforhold, karrieremuligheder eller noget helt tredje. Og hvad med dem, der hurtigt rejser hjem. Hvad skulle der til, for at de i stedet bliver? 

Det er svært at finde gode, brugbare løsninger, når man ikke helt er klar over, hvilken udfordring det egentlig er, man står overfor. Hvis vi bliver klogere på udfordringerne, så kan vi også lave bedre løsninger. 

På den måde kan vi fastholde endnu flere internationale talenter. For mig at se er det virkelig vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at fastholde de talenter, som vi har været med til at investere i – ellers smider vi nærmest guld på gaden.

debat@altinget.dk