Dansk Erhverv: SU fordeler fra dem med færrest midler til dem med flest
I stedet for at tildele akademikerbørn verdens højeste SU, kan vi få mere social mobilitet og højere uddannelseskvalitet ved at omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til lån, skriver Mads Eriksen.
SU’en er eneste offentlige overførsel, som fordeler penge fra dem med færrest midler til dem med flest.
Der er fortsat alt for mange, som ikke får en uddannelse, der er kvalitetsudfordringer i hele uddannelsessystemet, og behov for en generel, digital omstilling af uddannelserne.
Vi kan bekæmpe negativ, social arv og løfte kvaliteten af vores uddannelser, hvis vi bruger SU-midlerne klogere.
Kagen smager dejligt
SU’en skulle være garant for fri og lige adgang til vores uddannelser. Den skulle være vidundermidlet, der skulle sikre, at danske unge ikke hænger fast i negativ, social arv. Os der vil pille ved SU’en får ligefrem at vide, at en omlægning vil skabe en social massegrav.
Den negative sociale arv er dog stigende – og trods verdens højeste SU, har vi en bundplacering i Norden, når det handler om unges muligheder i relation til forældres uddannelse.
Ifølge Rockwoolfonden opnår næsten halvdelen af akademikernes børn også en akademisk uddannelse.
Hvis dine forældres uddannelse stoppede med grundskolen, så har du kun cirka fire procent chance for at få en akademisk uddannelse.
Ifølge en ny analyse fra Tænketanken DEA modtager børn fra de ti procent rigeste familier 2,2 gange så meget SU, som unge vokset op i de ti procent fattigste familier.
Når akademikere forsvarer SU’en med henvisning til mulighederne for ufaglærtes børn, så handler det derfor mest om den gode følelse i maven, mens man fastholder velerhvervede rettigheder for vores egne børn. Kagen smager dejligt - men vi spiser den naturligvis kun for de fattiges skyld!
Ingen armod i Norge
Vi behøver blot at se til Norge for at se et land, som har lavet en langt mere radikal SU-reform end den, vi taler for i Dansk Erhverv.
I 2002 omlagde nordmændene hele deres SU til lån. Studerende kan dog få op til 40 procent af deres lån eftergivet hvert år, hvis de består alle deres kurser.
Skulle man tro på påstanden om, at en SU-omlægning vil føre til en social massegrav, så måtte vi vel se udbredt armod hos vores norske naboer her knap tyve år efter deres SU-reform?
Ifølge Statistisk Sentralbyrå, der er Norges svar på Danmarks Statistik, var der i 2002 58 procent af de ufaglærtes børn, som ikke opnåede en uddannelse efter otte år. I 2012 var det tal faldet til 50 procent.
På trods af SU-omlægningen, så er ufaglærtes børn faktisk den gruppe, der har haft den største uddannelsesopdrift!
Omlæg til lån
I stedet for at tildele akademikerbørn verdens højeste SU, så mener vi, at vi kan få mere social mobilitet og højere uddannelseskvalitet, hvis vi omlægger SU’en på kandidatuddannelserne til lån.
Vi ønsker at investere i de indsatser, der for alvor kan få flere med på uddannelsesvognen.
Det handler om indsatser i folkeskolen, den forberedende grunduddannelse og erhvervsuddannelserne. Vi ønsker også at øge kvaliteten på de videregående uddannelser, og vi ønsker midler til at omstille hele uddannelsessektoren til en digital fremtid.
Der er i den grad behov for et løft af kvaliteten af uddannelserne og det kvalitetsløft kommer ikke gratis. Vi foreslår et samlet løft på 3,5 mia. kr. om året.
Der er mange partier, der ønsker at løfte investeringerne i vores uddannelser.
De partier, der mener, at en SU-reform er en dårlig ide, skylder at fortælle, hvordan vi så kan sikre en milliardinvestering på vores uddannelser.
IT-Universitetet: Arbejdsmarkedet skriger på it-specialister, men vi må afvise hver anden ansøger
Ulla Tørnæs: SU’en skal gentænkes
