Venstre vil gøre op med taxameterordningen
DEBAT: Venstre vil gøre op med det nuværende taxametersystem, der giver incitament til at sænke det faglige niveau. Derfor inviterer partiet til dialog for at kunne diskutere et nyt bevillingssystem, forklarer uddannelses- og forskningsordfører Anni Matthiesen (V).
Af Anni Matthiesen (V)
Uddannelses- og forskningsordfører
Den nuværende taxameterordning for de videregående uddannelser fungerer ligesom taxameteret i en taxa. Taxameteret i en taxa begynder at tælle ved turens start og stopper, når turen slutter. Så udregnes prisen. Desto flere, der kører igennem, desto flere penge tjener taxachaufføren.
På samme måde er antallet af studerende, der består eksamener bestemmende for, hvor mange penge staten yder i tilskud til de videregående uddannelser. Desto flere, der kommer hurtigt igennem, desto flere penge tildeles uddannelsesinstitutionerne.
Hvad er problemet med sådan et system?
Sænker fagligt niveau
Et sådant ”færdiggørelsestaxameter” giver uddannelsesinstitutionerne et incitament til at sænke det faglige niveau for at få alle med. En undersøgelse har sågar vist, at tre ud af ti undervisere på universiteterne inden for de seneste fem år har ladet en studerende bestå en eksamen, selvom den studerende skulle være dumpet. Det er fuldstændig uacceptabelt, at studerende, som ikke har fagligheden til det, slipper igennem. Det er hverken fair for de studerende eller for samfundet.
Venstre vil gøre op med taxameterordningen. I stedet vil vi lave et helt nyt bevillingssystem på de videregående uddannelser, der baseres på tre principper. Vi vil sætte kvalitet over kvantitet. Vi vil sætte fokus på beskæftigelse efter endt uddannelse. Og vi vil sørge for, at der er uddannelser i hele landet.
Det er ændringer, der virkelig er brug for. Hvis vi ikke sikrer kvaliteten af vores uddannelser, eliminerer vi tilliden til dem. Så får vi færdiguddannede, der ikke kan det, de skal kunne.
Det nytter heller ikke noget, at flere og flere får en videregående uddannelse, hvis de ikke kan få et job efterfølgende. Et nyt bevillingssystem skulle gerne resultere i færre uddannelser, der historisk set har høj ledighed.
Gør op med måltal
Vores regerings ambition er, at så mange danskere som muligt skal tage en uddannelse. Men vi har ikke noget ønske om år efter år at uddanne flere og flere med lange videregående uddannelser, der ikke er efterspørgsel på.
Reformerne af bevillingerne skal således ses i lyset af, at vores regering har aflyst den hidtidige målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Vi ønsker ikke at have bestemte måltal for, hvor mange der tager en lang videregående uddannelse. Vi ønsker, at folk tager en uddannelse, der fører til beskæftigelse.
Det skal ikke blot være muligt at uddanne sig i de største byer. Vi skal undersøge, hvordan et nyt system kan bakke op om et bredt udbud af videregående uddannelser i hele landet. Unge skal kunne uddanne sig godt, uanset hvor i landet de bor.
Ikke en spareøvelse
Vores omlægning af taxametersystemet er ikke en spareøvelse. Det er en ny måde at fordele pengene på, så der skabes de rigtige incitamenter. Ved udarbejdelsen af det nye bevillingssystem vil regeringen indgå i tæt dialog med uddannelserne, så vi kan sikre, at vi får mest muligt ud af de store investeringer, vi laver i uddannelse.
Modellen er helt åben, så alle parter i uddannelsessektoren samt erhvervslivet har rig mulighed for at bidrage. Planen er, at det nye bevillingssystem skal træde i kraft i 2018.
Tilskuddene til de videregående uddannelser skal understøtte samfundets behov bedst muligt. De skal understøtte en udvikling i hele landet.
GTS-foreningen: Giv erhvervslivet strategiske vækstteknologier
Genlæs debatten om rumforskning
