Universiteter vil optage 365 flere studerende næste år

OPTAG: Videnskabsministeriet har aftalt med universiteterne, at de skal øge optaget med 365 studerende i 2011. DI slår fast, at det langtfra er nok. Men parterne selv kalder aftalen både ansvarlig og ambitiøs.

Det fremgår af en aftale, som Videnskabsministeriet har indgået med universiteterne. Aftalen er dog ikke nogen garanti for et øget optag, da det er helt afhængigt af de unges studiesøgning.

DI: Langtfra nok
Erhvervslivets organisation DI er dog ikke helt tilfreds med ambitionsniveauet. DI vurderer i en ny analyse, at der vil mangle 30.000 højtuddannede på arbejdsmarkedet i 2030.

"Det er meget glædeligt, at det er lykkedes at indgå en aftale, som er et vigtigt skridt på vejen. Men det er langtfra nok, når vi ser på fremtidens efterspørgsel. Og så må regeringens finansiering også følge med. Det er ikke holdbart i længden, at forskningspenge skal finansiere uddannelsen af flere studerende," siger Charlotte Rønhof, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DI.

Login