Universiteter kræver længere aftaler

DETAILSTYRING: Politikernes trang til hvert år at øremærke forskningsmidler for store milliardbeløb har taget overhånd. Det mener Danske Universiteter, som får opbakning fra både S og DF.

Partierne har fordelt cirka 7 milliarder kroner over tre år i perioden fra 2010 til 2012. Men allerede næste efterår går den store forhandlingsballade om globaliseringspuljen i gang igen. Og den vil også blive gentaget i efteråret 2011.

Stadig ufordelte midler
Der står nemlig fortsat cirka 2,4 milliarder kroner i ufordelte midler i globaliseringspuljen. De penge skal så fordeles de næste par år.

Men der skal tænkes mere langsigtet, lyder kritikken fra Danske Universiteter. Organisationen opfordrer partierne til at lave flerårige aftaler efter 2012, så forskningssektoren bedre kan planlægge deres budgetter.

Login